Incredibaby
Når to bliver til tre

Når to bliver til tre

Ret kliché emne at tale om, når man bliver forældre – I know. Men ikke desto mindre er det også et virkeligt relevant emne. Og sådan er det jo typisk med klichéer – der er en grund til, at det bliver talt og skrevet om igen og igen.
For hvordan er det egentligt at gå fra at være kærester og have al tid i verden til hinanden, til at have alt andet end tid til hinanden? For man har altså travlt med en lille ny chef i huset. Det er ikke længere mor og fars behov der tæller, men derimod barnets behov i enhver situation – det er der jo såmænd ikke noget nyt i. Men hvordan er det så lige, at man får livet til at komme tilbage på et nogenlunde normalt hverdagsniveau igen, når den lille chef begynder at få en smule rytme i hverdagen?

Hos os har vi den regel, at vi ikke må glemme at være kærester. Det er jo som sådan ikke så svært at aftale. Men hvordan overholder man det så? Aftenerne står uden undtagelse på tv og baby på armen. U-D-E.N undtagelse. For det er Elliots behov. Punktum. Han har ikke behov for en masse faren rundt og nye måder at gøre tingene på. Han har brug for rutine, gentagelse og genkendelse af ritualerne for aftenen. Han får sit sidste måltid omkring kl. 21.00, og så sover han kl. 22.00 ca. Det er en rimelig stålfast rutine. Og det fungerer.

Når vi så sidder dér i sofaen og ikke rigtigt kan sidde og putte så er fidusen lidt, at man skal sørge for at tale sammen, og ikke blot sidde og glo ind i skærmen i en rungende stilhed af mangel på samtaleemner. Og så er der hyggesnacks. For hygge er jo lig med sukker – ikke? Totalt dårlig vane i øvrigt! Men det er altså lidt af en vane vi har fået os. Heldigvis står den også på melon, frugt, gulerødder eller lignende nogle aftener – eller bare en kop kaffe. Men følelsen af, at man har gjort noget ud af det kan jeg godt lide. For så føles det lidt mere som om, at man har gjort en indsats, og at man sætter pris på hinanden. Og det er vigtigt! Sgu. Det der med at sætte pris på hinanden og være taknemmelig over, at man får lov at tilbringe tid med netop den person og ikke hvilken som helst anden.

Og så husker vi at give en krammer og et kys mindst en gang om dagen. Det kan man godt lidt glemme som nybagte forældre med mælk og gylp og lortebleer. Og så er der jo andre ting som man laver som kærester, som man altså også skal huske. Men det kommer jeg ikke lige nærmere ind på, udover at jeg vil sige, at det er vigtigt at huske ;-)

Og for en god ordens skyld kommer her lige et billede af chefen – også kendt som Elliot, lille E, terroristen m.m. ;-)sommer elliot

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når to bliver til tre