Incredibaby

Om at kunne få luft igen

Elliot nærmer sig de 6 måneder med hastige skridt. Og tiden er gået pisse hurtigt. Alt for hurtigt. Det kunne der sådan set sagtens blive lavet et helt indlæg om. Om hvor hurtigt tiden går, hvor hurtigt de bliver store, hvor svært det er at følge med. Og. Så. Videre. Det er nu ikke det jeg har på hjertet i dag (selv om det da er ganske sandt). Men jeg har fået luft for første gang. Ikke luft i den forstand, at jeg indtil nu har været ved at blive kvalt. Men luft forstået således, at det er blevet nemmere. At være mor til Elliot, er simpelthen begyndt at være noget, jeg ikke er helt grøn i længere. Jeg synes...

Om at stoppe op og nyde…

Det kan godt være lidt svært. Det hele kan godt komme til at handle om bleer, nattesøvn, grød (fylder meget hos os i øjeblikket) og tigerspring. Men man skal øve sig i at stoppe op og nyde tingene. Det skal jeg i hvert fald. Det er ikke fordi jeg føler, at jeg tager tingene for givet. Og jeg tænker da også tit, at jeg er lykkelig. Men når man nu sidder med et glas rødvin i hånden, på besøg hos familie og med både kæreste og barn ved sin side – så ér man sgu da lidt af et heldigt asen, ikke? Det synes jeg sgu at jeg er. Skide heldig, og skide priveligeret. Og det er måske lidt kliché,...

Forkalker du din baby?

Overskriften lyder måske lidt drabelig, men det er den sådan set ikke. Og jeg ved naturligvis heller ikke om de kan tage skade af det – men jeg er ret sikker på, at det ikke kan være sundt for de små maver. Det er altså kalk i vandet vi taler om her. Vi bor i Århus C, og her er kalk i vandet ingen mangelvare skal jeg hilse at sige. Efter vi har fået Elliot, bliver vores elkedel flittigt brugt. Både til skoldning, og dengang hans vand skulle koges, inden det skulle bruges til hans flaske med modermælkserstatning. Det har betydet, at jeg er begyndt at afkalke vores elkedel 2 gange ugentligt. Det var egentligt ikke noget, jeg havde gjort...

For fattig til at købe billigt…

Nu er det egentligt ikke fordi jeg vil sidde og kategorisere vores husstand som fattig. Vi lever ganske fint, og har det vi skal bruge. Men alligevel plejer jeg at sige, at jeg er for fattig til at købe billigt hvis der engang imellem bliver kommenteret på Elliots garderobe. Jeg har efter 5 måneder i baby-verdenen fundet ud af, at det for mig ikke kan betale sig at købe billigt tøj til ham. Det kan betale sig at købe på udsalg – og dét gør jeg meget i. Min erfaring er simpelthen, at de billige mærker går ud af form, krymper og fnulrer efter få vaske. Og så er det altså bare ikke særlig pænt længere. Og så kan det...

Dengang jeg var gravid…

Jeg er nået dertil. 5 måneder og 2 uger tog det mig. Jeg savner maven. At mærke liv derinde, og altid have sin lille tornado med sig rundt omkring. Hvor var det skønt. Det er faktisk fjollet, for jeg var SÅ belastet og træt af maven til sidst. Fuck hvor var det dog bare tungt at slæbe rundt på, når man kun er 162 cm høj. Men nu er jeg altså kommet dertil, hvor jeg vist har glemt hvor hårdt det var, og har glemt alle de ret ufede ting. Som f.eks. halsbrand, ondt i ryggen, vand i fingrene osv. Jeg har nok egentligt også glemt, at det gør seriøst ondt at føde. For det glæder jeg mig faktisk også...

Ting, der nok aldrig bliver det samme igen.

Jeg ved godt jeg har en hang til lister. Det er min trang til at organisere ting der må få skylden. Ikke fysiske ting – vores lejlighed kan gudhjælpemig ligne resterne af en borgerkrig. Men til at lave lister. Og sætte flueben. Og sætte ting i kasser. Og til at lave post-its. I skulle seriøst have set mit skrivebord, da jeg i sin tid var kontorelev. Holy moses. Gule post-its everywhere. Det var også dengang jeg aldrig gik uden neglelak, og altid MÅTTE eje den nyeste farve fra Chanel, fordi hvert års farve bare var “helt perfekt”. Jeg har engang talt sammen. Talt sammen hvor mange penge jeg har til at stå i neglelakker. Det kan ikke anbefales. 5000 kr....

Sagt i privaten #5

 “Jeg har noget gult på fingeren…” “…jeg håber da egentligt ikke det er lort…” “…bare rolig. Det var bare bernaise” – Hold kæft hvor er jeg klam! “Tror du han er træt? Eller måske sulten? Eller hvad sker der lige?” – Barnet var i virkeligheden vist ved at få tænder. Kan ikke anbefales. “Hvad skal vi egentligt have til aftensmad?” – Sagt kl. 19.00. Det endte med ingenting. Super. “Vi skal nok også snart have styr på det vasketøj” – Sagt for 3. dag i træk. Jeg kan afsløre, at det blev ordnet i går. På 4. dagen… “Jeg har slet ikke været udenfor i dag.” – Barselslivet, you know? “Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft tøj på”...

Første tur i vandet: Badeanstalten Spanien

I dag var vi på tur alle tre. Vi havde langt om længe fået planlagt en tur i svømmehallen med Elliot. Han er tosset med vand når han er i bad, så vi havde længe snakket om, at det kunne være sjovt at tage ham med i vandet en tur. Og i dag var altså dagen. Vi fik det timet efter en 2-timers lur og en gang mad. Vi havde en lille gåtur på 2 km ned til svømmehallen, og Elliot havde jo lige sovet, så han lå bare og legede i vognen indtil vi var der. Ved siden af badeanstalten er der en gård med plads til barnevognsparkering. Der er mulighed for at fastspænde sin vogn, hvilket er virkelig...

Livet som Elliot: 5 måneder, en vaccine, og en smagsprøve

Tænder, vacciner og grød. Kan man måske lige få lov at få en smule fred? Jeg synes godt nok de strammer den lidt for tiden. Mine forældre altså. Den anden dag tog de mig med på tur, smilede og grinte. Introducerede mig for en rar mand som brugte målebånd og vægt. Sagde jeg var helt perfekt. Skide sjov oplevelse, tænker I måske. Det kan jeg så svare NEJ til. Pludseligt sidder vi og hygger. Jeg sidder hos far, og mor og den anden mand smiler til mig. Og så jager han gudhjælpemig en nål i mit lår. Jeg skriger og siger han skal lade være. Han forstår mig åbenbart ikke. For han gjorde det IGEN i det andet lår. Helt...

En moset affære – første mad til baby

I dag bliver Elliot 5 måneder. Han har lige været til hans 5 måneders undersøgelse. 7,3 kg og 68 cm. Bum. 5 måneder brtyder også, at det snart er ved at være tid til andet mad end mælk. Og det er lidt af en jungle synes jeg. BLW er åbenbart det nye sort blandt småbørnsfamilier. Børn skal spise selv, og det skal være en leg og alt det der. Det er jeg ikke så meget til. Som i: Jeg er ikke til det overhovedet. Jeg kan dog godt lide tanken om, at barnet efter måltidet får lov at få en grøntsagsstav at “lege” med. Men jeg vil altså sørge for, at han får den nødvendige næring gennem mos og grød...
Older posts