Incredibaby
Survival-kit til barselslivet

Mad til Elliot – 6 måneder

Elliot er godt i gang med maden nu. Han har fået grød og mos i en måneds tid. Han startede ud med majsgrød og hirsegrød, og har nu været rundt i en stor del af grøntsagspaletten.

Jeg laver en større portion grøntsagsmos, frugtmos og øllebrød og får det pakket i mindre bøtter og smider det i fryseren. På den måde har jeg kun 1 gang hver eller hveranden uge hvor jeg sætter et par timer af til at få det lavet. Det der tager tid, er kogningen. Det tager ikke meget mere end 15 minutter at skrælle og skære i stykker. Så det er sådan set ikke et stort arbejde.

Denne omgang har jeg lavet mos af:

Æble/mango (lige mængde mango og æble – koges til det er mørt)
Æble/gulerod (2 æbler, 6 gulerødder – koges 30-45 minutter)
Pære/gulerod (2 pærer, 6 gulerødder – koges 30-45 minutter)
Sød kartoffel/butternut squash/gulerod (lige dele af hver – koges 45 minutter)
Svesker

Og så har jeg lavet en omgang øllebrød (2 pakker bondebrød, og vand til det dækker. Koges i 30 minutter)

Uanset hvad jeg laver, så skræller jeg, skærer i mindre stykker, koger i 30-45 minutter (det er bare rarest at det er kogt ordenligt blødt), og giver det en tur med stavblenderen.

Frugtmosen bruger jeg i øjeblikket til at putter ovenpå hver skefuld for at lokke grøntsagsmos med kød i ham. Når han har fået et par skefulde med frugt ovenpå, så trapper jeg ned, og til sidst spiser han det helt uden frugtmos. Det er sådan det er nemmest for os at få ham til at spise nye ting, som han ikke gider spise ellers. Vi prøver selvfølgeligt til uden frugtmos først.

Frugtmosen med gulerødder bruger jeg som base til hans frokost. Og så tilføjer jeg ofte lidt øllebrød også, for at sørge for mætheden. Til aftensmaden tilsætter jeg enten ærtemos eller broccoli/gulerodsmos, som jeg altid har i fryseren.

Af olier bruger jeg i øjeblikket: koldpresset kokosolie til morgenmad, koldpresset rapsolie til frokost og lurpak til aftensmad.

Næste grøntsag vi introducerer bliver jordskokker med gulerødder, kartofler eller anden rodfrugt.

mad 6

Æble/mango

mad 6 m

Sød kartoffel/gulerod/butternut squash

 

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Survival-kit til barselslivet