Incredibaby
Hjemmestrik: Pixie-hue og vintersager.

Sov nu for pokker!

Jeg har godt nok tidligere skrevet om fordele ved, at børn ikke sover igennem. Og det står jeg ved imellem alt ironien ;-) Men der skal da ikke herske tvivl om, at jeg fandme gerne vil have mit nattesøvn igen snart! Og selvom Mads tager ham om natten, så sover man altså bare ikke fantastisk når man ved, at ens kæreste ikke får lov at sove særlig meget.

Og Elliot sover ikke særlig godt for tiden. Faktisk er det jordens underdrivelse. Han sover af helvedes til. Så er det sagt.

Om dagen sover han faktisk super fint, og uden de vilde opvågninger. Han er glad dagen lang, og også om aftenen. Men når det så bliver puttetid, så er der et lille pylret monster der sluger vores glade dreng. Og så starter koncerten ligesom. Satme godt han er så sød resten af tiden ;-)

Vi skal have ændret på vores putterutiner. Det fungerer bare ikke længere. Vi vugger ham stadig, og han vejer altså 10 kg! Jeg har dårlig ryg, og i fredags var jeg til røngten med problemet. Så nu skal det have en ende.

Han skal lære at falde i søvn uden at blive vugget nu. Der bliver ikke noget “Godnat og sov godt”-metode herhjemme. Vi kommer til at sidde eller ligge hos ham indtil han sover. Problemet er bare, at han skriger som en gal når han ligger i sengen – også selvom vi er hos ham. Ikke noget med tårer, men ren arrigskab og hysteri tror jeg faktisk. Det er lidt en kamp, som I måske kan forestille jer…

Så hver aften starter kampen påny, og jeg glæder mig ærligt talt til vi er ude af denne onde spiral!

Gode råd modtages i øvrigt med kyshånd – alt kan bruges! :-)

mads og E

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

10 kommentarer

  • Julie

    Min dreng er lige i denne uge begyndt at sove igennem! I sin egen seng… Han er 7.5 mdr og det længste stræk han ellers har sovet er 5 timer (og det har indtil for nyligt kunne tælles på en gang det er sket). Det er mega hårdt ikke at sove, jeg er blevet decideret dårlig af det! For os har det virket med faste aftenrutiner som han nyder (bad og sang). Så ligger han lidt ved mig og kommer over i sin seng… Og falder så helt i søvn der! Min søn har aldrig været glad for sut, men har købt en slange sengerand som han putter sig op til… Og det tog også nogle nætter hvor han var arrig og kaldte, vi blev hos ham og holdt i hånd og aede og hvis han blev ked af det kom ham op. Der kommer sikkert perioder hvor det er anderledes, men lige nu har han vist fundet ud af at han selv kan falde i søvn og vi kommer hvis han kalder. Håber det lykkedes. Mvh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne Agersnap

      Det gik dælme i dag – helt uden vugning. Måske er der håb forude? ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For faen sødeste. Vi har lige fået hul igennem. Det er så fedt!!!
    Jeg har efterhånden skrevet en del indlæg om det. Men se det seneste hér. Også med deeplink. Der har jeg griflet 4 tiltag vi gjorde lige inden det lykkedes. Måske I kan bruge noget af det???

    http://karmamilli.dk/saadan-fik-vi-baby-anna-til-sove/

    p.s. det er jo PSYKOPAT hårdt ikke at få sin nattesøvn. INSANE hårdt altså. Håber MEGET det snart lykkes for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Først og fremmest – fantastisk blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg lægger hende ril at sove I min seng og ligger jeg der samme med hende til hun sover. Det funger godt. Det begyndte vi på da hun var 10 mdr og tidligere havde vi også vugges hende i søvn.

    På adelige dage kommer hun i slyngen på maven (vikle eller ergonomisk bæresele) og så overføres hun til sengen når hun sover.

    Jeg kender nogen som har Succes med slynge vuggen i juniorudgave.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne Agersnap

      Tusind tak for dine råd – jeg tror jeg vil prøve vores vikle igen! Den har jeg ikke brugt siden han var lille :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmestrik: Pixie-hue og vintersager.