Incredibaby
I en mors taske...

Skal Elliot have søskende?

IMG_8279

Elliot fylder 11 måneder lige om lidt. Det er helt ufatteligt, at det allerede er så længe siden jeg gik og var temmelig meget gravid. Billedet er faktisk fra den 4. februar 2015, og er altså præcist 1 år gammelt. Faktisk var dette kort tid før, at vi begyndte at være ret bange for, at jeg skulle føde for tidligt. Vi havde et delmål der hed 34+0, og 37+0. Jeg nåede forbi de 34 uger, og nåede også til uge 37. Men så nåede jeg faktisk heller ikke meget længere. 37+1 kom Elliot nemlig til verden med sine 2926 gram. Helt perfekt og længe ventet. Jeg kan huske, at jeg var mega spændt på endelig at se ham og møde ham. Hvordan ser han ud? Hvordan er han? Da jeg endelig så ham gav det bare helt perfekt mening. Han så ud præcis som han skulle. Det er jo ikke fordi, at de kan se ud på en forkert måde. Men det var næsten som om, jeg kunne genkende ham. Alting gik bare op i en højere enhed på en måde.

Alt dette er jeg bare slet ikke færdig med endnu. Det skal jeg simpelthen opleve igen. Jeg er slet ikke mættet, og jeg bliver helt skruk når jeg ser billeder af nyfødte eller ser en bekendt annoncere, at de venter et barn. Jeg glæder mig så meget til vi skal igennem det hele igen. Også selvom Elliot altså ikke sover skide godt om natten ;-) Som en sidebemærkning må jeg lige indskyde, at han faktisk har sovet helt godt i nat. Fik 2 flasker og sov til kl. 7.10! Det er helt uhørt hjemme hos os, hvor han plejer at vågne mellem 5 og 6! Jeg håber, at det er noget der kommer til at ske oftere og oftere ;-)

IMG_8781

Hjemme hos os drømmer vi helt sikkert om at give Elliot søskende (minimum 1 i hvert fald!). Vi havde besøg af et hold venner i går, og det er bare så skønt at se hvor meget Elliot elsker andre børns selskab. Jeg er helt sikker på, at han kommer til at elske at få søskende engang. Jeg håber også, at de bliver nogenlunde tætte i alderen. Nu er alt jo relativt, og eftersom Elliot nærmer sig 1 år og jeg altså ikke er gravid i skrivende stund, så bliver de jo altså ikke ultratætte i alder. Og det handler sgu nok også lidt om vores manglende nattesøvn. En anden faktor der gør, at vi ikke skal have børn lige i nærmeste fremtid er, at jeg jo næsten lige er startet på job, og at jeg gerne vil have gang i min karriere inden jeg skal på barsel igen. Heldigvis er der jo også 9 måneders leveringstid på sådan en størrelse, så jeg har god tid til at udrette noget på jobbet :-)

Faktisk er jeg også ved at nå dertil, at jeg godt kan overskue at være tyk og besværet af halsbrand og dårlig hud engang igen – ikke at jeg håber på at døje med det igen, men jeg får formentligt samme problemer i næste graviditet.

Hvad er jeres tanker og erfaringer omkring barn nummer 2? Hvornår fik I dem/vil I gerne have dem? Og vil I overhovedet have barn nummer 2?

IMG_8251

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

5 kommentarer

  • Vi vil gerne have halvandet år mellem dem.. Det er tæt, I know, men som du skriver tror jeg søvnen har meget at sige. Og vi har heldigvis sovet (uretfærdigt) godt siden dag 1..så vi er klar igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Der er 2 år og 6 måneder mellem vores børn. Jeg har altid tænkt at jeg skulle have to børn og selvom lillebror kun er 5 måneder, så kan jeg mærke at jeg på et tidspunkt gerne vil prøve det hele igen! Også selvom tanken om at skulle aflevere 3 børn ingen job er skræmmende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise G D

    Vår dotter Tova blir 10 månader på lördag ❤️ Vi vill gärna ha två barn till om det går. Ett ganska tätt (2-3 år) och sedan ett lite senare. Jag vill hinna jobba litegrann innan det är dags att gå hem igen men det är precis som du skriver; man är ju gravid i nio månader ;) Jag vill även njuta av att bara ha Tova. Den är ju speciellt med första barnet, när man kan lägga all sin tid på det :) Men åh så jag längtar tills det är dags att försöka bli gravid igen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er 2 år og 5 mdr mellem vores, hvilket jeg synes er meget passende for os. Egentlig havde jeg tænkt 3-3,5 år, for havde bestemt ikke regnet med, at det ville lykkes for os i første forsøg! Jeg er glad for, at lillebror ikke kom tidligere. Glad for at jeg kunne nå at suge det sidste baby ud af Ane og have hende for mig selv. Nu tænker jeg, at de simpelthen kommer til at få så meget glæde af hinanden gennem livet grundet den ‘lille’ aldersforskel – og det er jeg glad for. Også selvom det er lidt (mega pisse meget) hårdt fra tid til anden!
    Og så vil jeg skide gerne ha’ en 3’er en dag:) MEN vi skal aldrig ikke nogensinde i behandling igen, så det bliver desværre ved drømmen. Og det er okay, vi er rimelig heldige med dem vi har:)
    Det lyder fornuftigt, det der med lige at vende tilbage til jobbet først. Meeeen et par måneders arbejde er vel også fint;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise B

    Åh hvor jeg kender det.. Jeg er også total skruk, og tager mig selv i at savne den store mave.. Vi har egentlig hele tiden gerne ville have børn relativt tæt, men vores lille pus har haft ondt i ørene de sidste to måneder, med dertilhørende gråd og manglende søvn = vi venter nok liiiige lidt med den der nr. 2 ;-) Men jeg glæder mig allerede til at skulle igennem det hele igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I en mors taske...