Incredibaby
Skal Elliot have søskende?

I Facebook krigens navn

Hvis man ser noget man undrer sig over eller bliver stødt over, så er det okay at råbe det højlydt ud i et stort lokale propfyldt med både venner og venners venner, ikke? Og det er helt ok, at man ikke først lige prøver at afklare, om situationen mon nu også ér så gal, som den ser ud.
Man må også gerne tage et billede og give dem ud til alle ens venner – så de selv kan dele billedet med deres venner. Det er jo sådan man opfører sig, ikke? Helt almindelig pli…

I hvert fald på Facebook. Vi er nået til et punkt i den digitale tidsalder hvor vi ikke længere tænker på at hjælpe folk, men snarere tænker på at nå at få et billede af det. Vi er nået et punkt hvor man ikke længere tager sig tid til at smide en mail til kundeservce, men snarere ser sit snit til at starte en shitstorm på Facebook (vidste I, at mindre virksomheder faktisk kan tegne en shitstorm-forsikring? Det er sgu rigtigt…). Vi er nået til et lavpunkt, hvor vi åbenbart er ligeglade med om vi ødelægger folks karrierer. Vi gider i hvert fald ikke tage os tid til at sætte os ind i folks situation for at forsøge at forstå. Det kunne jo være, at vi kunne få 10 minutters Facebook-fame ikke?

Vi er nået til et punkt hvor jeg sidder med en opkastfornemmelse i munden og har behov for at ytre mig – jeg kan simpelthen ikke lade være!

Sagen der har fået mig op i det røde felt er naturligvis sagen om dageplejeren fra Haderslev. Hun skulle angiveligt have ladet sine dagplejebørn stå alene tæt på en trafikeret vej imens hun selv var inde at handle. En (uvidende og egoistisk) mand vælger at tage et billede, lægge det på Facebook og (ikke overraskende) starte en gevaldig shitstorm som har medført dagplejerens fritstillelse i forbindelse med undersøgelse af sagen – en fritstillelse som i dag heldigvis er annulleret. Jeg kan ikke engang forestille mig hvor forfærdelig en dag hun må have haft!

Sidenhen har butiksejeren så udtalt, at historien er det pure opspind, og at dagplejeren på intet tidspunkt var mere end 1 meter væk fra døren, og i øvrigt var ude ved børnene igen efter meget kort tid.

Jeg skriver ikke indlægget her med henblik på at diskuretere, hvorvidt dagplejeren skulle have ageret på en anderledes måde. Jeg har fuld tiltro til, at en dagplejer og en butiksindehaver naturligvis ikke har ladet børnene være i fare. Johanne skriver et godt indlæg om underretningspligt i denne sag her.

Men hvor siger det dog meget om vores samfund i dag! I stedet for at stikke hovedet ind i butikken og ytre sin bekymring, så vælger han at tage et billede og bagefter bede om dagplejerens navn som hun ikke havde lyst til at give ham – og det forstår jeg sådan set godt!

Så kære dig der følte, at din ytringsfrihed skulle gå ud over én enkelt person og ødelægge hendes karriere:

Må du skamme dig og fremover blive et bedre og mere sympatisk medmenneske! Det kunne du virkelig godt trænge til!

 

møde1

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

1 kommentar

  • Jeg er meget enig!! Det er en moderne form for heksejagt der udspiller sig på Facebook. Så fandens usmageligt…
    Tak for et tilpas mavesurt indlæg – lige i skabet!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal Elliot have søskende?