Incredibaby
Min fødsels-skade

Fra spirende kærlighed til en salgsannonce på DBA

Alle forældre kender det. De kender det på den ene eller anden måde. Og det er med garanti en fis i en hornlygte, hvis de siger, at de aldrig har haft en opgivende følelse af afmagt.

Det er én af de følelser, man som forældre kommer til at opleve.

HELDIGVIS er det forhåbentligt kun en brøkdel af hele forældreligningen. Det kan godt være at følelsen kun rammer dig i dét splitsekund, der sker noget uventet, hvorefter det går op for dig, at det ’bare’ er en fase, eller at det ironisk nok var ret sjovt.

Jeg (Mads) har fået lov til at lave et indlæg, og her er en kort oversigt over mine egne og vores oplevelser, hvor vores evige kærlighed til Elliot lynhurtigt er blevet forvandlet til en salgsannonce på DBA:

  1. Badekarret er fyldt, legetøjet flyder, og man har det gladeste barn, der plasker på livet løs. Alt er herligt, og man øser kærlighed af sted. Badet slutter, karret er godt som tømt, og pludselig beslutter arvingen at overskide det hele. Wow. Ad. Det ER dokumenteret, at stemningen styrtdykker.
  1. Puttetiden kan være uovertruffen hyggelig, men når dit lille barn vågner hver gang, du lægger ham, så kommer den dårlige stemning snigende. Og efter halvanden times kamp kan du sætte dig veltilfreds i sofaen med sved på panden og tænke ”hold kæft, hvor er jeg bare god,” og bagefter sige til konen ”Uanset barske aftenener, så har vi altså verdens bedste dreng!”
  1. … Så lyser babyalarmen op med et skrig, og de ovenstående tanker bliver forvist til baghovedet.
  1. Knægten har sovet i to timer, spist en god portion mad, leveret samme portion i bleen, super glad og smilende og klar til at køre en tur for at ordne nogle ærinder. Halvbevidst efterlader man pusletasken derhjemme, fordi man kun er af sted en times tid – for hvad kan der ske efter sådan en god optakt???? ALT. Lektie lært: ALTID husk pusletasken. Rookiemistake. Det er KUN sket 2-4 gange efter. Lær det nu for fanden Mads!
  1. En sjov leg, hvor arvingen sidder på skulderne, kan ændre sig til en traumatisk oplevelse, hvis det viser sig, at bleen har siddet lidt skævt samtidig med, at han har en anelse dårlig mave. Velkommen til en panikramt Mads Bisp, der nærmest kan mærke det løbe i nakken. Good times gone baaad.
  1. … Og man kan fortsætte med lorte-, gylpe- eller opkasthistorier, der rammer de værst tænkelige tidspunkter. Barsk under episoden, men det kan aaaltid give et godt grin, når traumet har lagt sig ;)
  1. En rigtig god barnedåb kan lynhurtigt give dig sved på panden, hvis barnet begynder på sine skidelyde. I vores tilfælde var det nær gået udover en dåbskjole, der er blevet brugt siden ’79. Vi nåede dog at få den af, og med et stort held for bleen kunne bestemt ikke holde det inde. – den sidste lortehistorie – I promise.
  1. Man lærer at leve med plettede t-shirts, cardigans, skjorter osv. Det er kun de første gange, man bliver i dårligt humør, når ens nyindkøbte hvide cardigan får et kartoffel-gulerodskys. Derefter bliver man fortrolig med Vanish.

Det var et lille udsnit af nogle af de oplevelser, vi har haft med Elliot, hvor der er sket noget, vi først kan grine af bagefter. Og sådan skal det være. Det ville sgu være for kedeligt, hvis vi ikke kunne fortælle hinanden nogle sjove historier.

Kan du genkende nogle af episoderne? Eller har du andre oplevelser, hvor du har set sort, og først har kunnet grine af det bagefter?

Her er en episode, hvor min ellers store krop er alt for lille til alt min kærlighed.

Her er en episode, hvor min ellers store krop er alt for lille til alt min kærlighed.

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødsels-skade