Incredibaby

En mor – inden hun blev mor: Min blå bog fra gymnasiet

Hvis man har gået på gymnasiet – eller I mit tilfælde handelsgymnasiet – så har man formentligt fået en blå bog med sig derfra. Som sådan en form for evigt minde om, hvor kikset man var som 18-årig. Min blå bog er ret slem synes jeg faktisk. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg var en festabe. Det kan vi ret hurtigt slå fast med 7-tommer søm. Men den er heldigvis også sjov. Så sjov, at jeg faktisk har tænkt mig at dele den med jer ;-) For hvis man nu læser med her hos mig og tænker, at jeg da er rimelig mor-agtig og voksen I en ung alder (HVIS man altså tænker det), så kan jeg jo...

The mommystruggle is real

Der er nogle ret specifikke problemer jeg render rundt med for tiden. Det involverer f.eks. et klædeskab med for meget graviditetstøj og for store BH’er. Læs bare med her.. Mommy-struggles: Under graviditeten voksede dine bryster. Under amningen voksede de absurd meget, og efter endt amning er der ligesom udbrudt en tilstand af jævn tristhed i babbedutte-afdelingen. Skal man investere i nye BH’er, eller vente til man alligevel skal have nummer 2 og brysterne igen vokser? Det er et dilemma – det ér det altså. Du har endnu ikke fået taget dig sammen til at købe nye strømpebukser. Så du bruger bare dem med plads til en gravid mave. Så kan du også spise lidt ekstra Det er tid til et bad....

I har spurgt – her er svarene!

Først og fremmest: Tak fordi I ville være med på en lille spørgerunde. Det er rart med et lille indblik i hvad der interesserer jer. Jeg har forsøgt at svare så godt jeg kunne – hvis I mangler noget uddybning eller lign, så skriver I jo bare! :-) Hej Sanne :-) Elsker at følge dig på diverse sociale medier! Startede med at følge dig, da du var gravid med Elliot, da vi begge havde termin i marts 2015! Nu er min spørgsmål til dig, hvordan har du tabt dig efter graviditeten (jeg mangler stadig de dumme 3kg) og skal Elliot være storebror engang i fremtiden? Først og fremmest – tusind tak fordi du følger med! Det er skide hyggeligt! Svaret...

Spørg mig om hvad som helst

Det kan sgu være det går hen og bider mig i røven, men nu ser vi hvordan det går… (indsæt selv abe der holder sig for øjnene) Når man sådan sidder her bag ved en computerskærm og skriver, så kan man godt af og til tænke “hvad vil folk gerne vide?” “hvad vil de mon gerne læse om?”. Det tænker jeg faktisk tit. Det er skide hyggeligt når I kommenterer og stiller spørgsmål – men jeg ved også, at man som læser ikke altid lige får det gjort. Man tænker måske, at der er noget man gerne vil spørge om, men gør det ikke. Sådan er jeg i hvert fald selv. MEN – jeg har erfaret at jeg selv er...

Avocadotræ: How to

Tilbage i November var jeg i gang med en ganske almindelig salat. Med avocado. Og da jeg tog stenen ud kom jeg i tanke om, at jeg havde set flere små avocadotræer rundt omkring på instagram. Og de var faktisk nogle ret fine små træer, havde jeg bidt mærke i. Så jeg satte mig sådan set for, at plante mit eget lille avocadotræ. Jeg skyllede stenen ren, pillede det yderste lag af, og satte den i vand således, at stenen var halvt dækket af vand. Og sådan stod den altså. Længe. Meget længe. Men den begyndte at spire ligeså stille. Og så stod det stille. Længe. Meget længe. Men pludseligt begyndte den for en måneds tid siden at skyde i...

8 underlige ting fra Postmand Per

Jeg er ret sikker på, at dette må være mit mest forældre-prægede indlæg. Men altså… Vi kan ret hurtigt blive enige om, at Postmand Per er en sikker vinder. Det dur bare! Barnet går fra skrig og skrål til store nysgerrige øjne når den lille rødhårede mand i det blå tøj dukker op på skærmen. Jeg er skaberen af Postmand Per evigt taknemmelig! Det eneste problem er bare, at man (læs: jeg) har set de samme afsnit en milliard trilliard gange. Og jeg er stille og rolig gået fra Postmand Per-fan til typen der sidder og parodierer figurerne. Mig og Per er i en hård periode i øjeblikket. Elliot elsker dog os begge meget højt, så jeg prøver at hænge...

Noget om hår og sølvshampoo

Jeg har nærmest altid været ret lyshåret i de kølige nuancer. Varme farver fungerer ikke rigtigt for mig, og derfor er mit hår også altid holdt i en kold tone. Jeg får lyse striber engang imellem, og resten klarer jeg med sølvshampoo nogle gange i ugen. Jeg har efter hånden prøvet en del forskellige, og eftersom jeg har fået nogle henvendelser omkring emnet, så tænker jeg at jeg lige vil smide det op herinde – måske andre leder efter en god sølvshampoo? Jeg handler oftest hos enten cocopanda eller nicehair, fordi de har de bedste priser på shampoo. Jeg synes det er for dyrt hos frisørerne, og selvom jeg gerne vil støtte frisørerne så må jeg indse at prisforskellen bare...

Min rene elendighed

  I dag skulle være min sidste arbejdsdag inden påskeferien. Jeg har arbejdet både mandag og tirsdag, og skulle kune have fri i helligdagene. Elliot vågnede tidligt, så klokken 6.00 stod vi allesammen op så Mads og jeg kunne nå at drikke en kop kaffe sammen efter Elliot havde fået morgenmad. Jeg gjorde mig klar, trak i tøjet, lavede kaffe og satte mig ved bordet. Så fik jeg det skidt. Kvalmen svømmede ind over mig, og jeg troede at det skyldtes sult. Jeg spiste et stykke brød. Det hjalp ikke. Kvalmen tog fat, og det var ingen vej udenom. Jeg havde fået bræksyge. Så jeg er altså ikke på job i dag. Jeg sidder ynkelig og træt under min dyne i...

Livet som Elliot: 1 år og ingen baby længere

Så for pokker. Som jeg tidligere har nævnt, så har min mor lidt svært ved at følge med. Hun siger altid, at jeg vokser SÅÅÅ hurtigt, og at tiden flyver afsted. Jeg kan fortælle jer, at det ikke er blevet bedre nu hvor jeg er blevet 1 år. Den 12. Marts er en ret speciel dag herhjemme fordi jeg blev født den dag. Så det fejrer vi åbenbart – jeg tror vi kommer til at gøre det hvert år, for de gjorde et ret stort nummer ud af det. Er det mon noget alle forældre gør for sine børn? Ellers er idéen i hvert fald givet videre nu. Skide hyggeligt! Alle dem jeg kender var næsten kommet til min fødselsdag....

Historien om os – Mads’ version.

Hvordan blev Sanne mor til mit barn?? Okay, det lyder måske lidt misvisende – så hvis du tror, at der kommer den helt store seksualundervisning, så bliver jeg nødt til at skuffe dig ;) Nej, nu har Sanne skrevet om, hvordan vi mødtes fra hendes synspunkt. Der er derefter opstået en efterspørgsel på at høre historien fra mit point of view. Det betyder derfor, at jeg vil forsøge at følge op på hendes sukkersøde fortælling fra min mere ”drengede” side. Min historie starter noget før Sannes og før jobbet på Flammen. Jeg har en rigtig god kammerat, der gik på studie med Sanne og endda i samme studiegruppe. Og hvis I (kvindelige læsere) ikke ved det i forvejen, så snakker...
Older posts