Incredibaby
Er det forventningen, at mødre engagerer sig mere end fædre?

“De unge mødre”-effekten

De seneste dage har der været en del skriveri omkring nogle realitydeltageres annonceringer af enten graviditet eller planer om at blive det.

Jeg behøver nok ikke rigtigt at nævne navne, og det er egentligt også ligegyldigt for indlægget her. For jeg er ligeglad med de enkelte tilfælde. Jeg gider ikke blande mig i hvorvidt det er for tidligt eller en god idé for dem at få børn. Det er deres sag.

Og det er netop det jeg tænker over.

At det er en sjov tendens, at samfundet tager sig den frihed at fortælle os hvornår vi er for unge, for gamle eller for dumme til at få børn. Som om det er vores ret at åbne kæften og råbe “STOP!” ud over det ganske land (eller i virkeligheden de sociale medier, ikke? Gud forbyde man skulle konfrontere folk face-to-face. Det er so last year. I 2016 sviner vi bare folk til på facebook eller instagram, og klarer det på den måde. Hvor længe har begrebet “troll” egentligt eksisteret?)

Jeg ved, at jeg var blevet skide sur og skide ked af det hvis nogen havde besluttet sig for at blande sig i hvorvidt Mads og jeg burde få et barn eller tilkendegive deres mening om vores “forældrepotentiale”.

Jeg er ligeglad med, at folk snakker i krogene – uanset om det er mig eller andre de snakker om. Det kommer vi aldrig udenom – sådan er dét bare. Jeg forstår bare ikke, at man på de sociale medier skal brøle ud over det hele. Jeg forstår ikke behovet. Skaber det en følelse af tilfredshed i kroppen når man har givet andre en sviner med på vejen?

Vi fik Elliot da vi var 24 år. Ret tidligt, men ikke super tidligt. Hvad hvis vi havde været 20 år? Eller 34 år?

Jeg tror, at vi ville havde fået en del kommentarer med på vejen i så fald.  Jeg tror, at folk i højere graf ville have en mening om hvordan vi gjorde tingene hvis vi ikke havde været så skide leverpostej – I ved, gjort alting lige efter bogen. Men vi har været så heldige, at vi indtil videre har fået opfyldt alle vores drømme. Men det jeg mener er, at hvis vi nu havde gjort alting på præcis samme måde som nu men i en alder af 20 år, så tror jeg der havde været kommentarer, som var affødet af intet andet end alder. Vi kan kalde det “de unge mødre”-effekten.

Så mange unge piger er blevet vist frem på tv i eksempelvis “De unge mødre”. Mødre som ikke altid har været de mest refleksive individer. Som måske ikke altid lige har tænkt alle tanker og idéer til ende. Som jo nok godt inderst inde vidste, at en pomfrit jo ikke er en grøntsag, ikke? Og som nok godt vidste, at hun skulle huske at tage sin p-pille til næste havnefest (haha, hold kæft det ér altså godt tv!).

Søde som de sikkert er i virkeligheden, så er de ikke altid for heldige på tv. Og spøg til side, så har de altså lidt ødelagt det for de kvinder der vælger at få børn i en ung alder.

Og det synes jeg er en skam. For jeg vil vove pelsen og sige, at alder ikke har en skid at sige. Man kan være en ligeså god mor hvadenten man er 20, 24 eller 34 år gammel. Til gengæld kan man også være enormt dårligt egnet som forældre uanset alder.

Hvad synes du? Har du oplevet, at der er blevet kommenteret på alder i forhold til børn?

611-1

 

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

12 kommentarer

  • Jeg blev selv mor som 20 årig. Det var min lykke imens alle mine venner og veninder forsat festede og var unge på deres måde. Jeg må erkende at nogle stillede spørgsmålstegn og slet ikke forstod min beslutning. Men hvis der er noget jeg aldrig har tvivlet på, så er det min graviditet. Det var min vej frem og min lykke.
    Husker tydeligt da Elias var født og jeg gik på gaden… fik så mange blikke og hver gang tænkte jeg “åh nej hvad tænker du nu”. Men idag er jeg så ligeglad med omverden. Jeg lukker hele verden ude og lever i min verden. Alder er kun et tal…
    I sin tid var jeg ude for, at en kvinde gav udtryk for min meget unge alder 21 år. Hun sagde “du har da været tidligt ude” hvortil jeg svare “du har da godt nok været sent ude”…. Hun blev forbavset over mit svar, men jeg håber inderligt det fik hende til at indse at alder blot er tal og ingen betydning har i sidste ende.

    Tak for dine altid fantastiske indlæg og ikke mindste tak fordi du er så ærlig!:)

    Hilsen en meget trofast læser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Christina. Tak for din søde kommentar – hvor er det dejligt, at du læser med :-) Jeg tror dit svar var lige i øjet – du svarede jo egentligt bare tilbage af nøjagtigt samme skuffe. Det er bare som om, at det er mere “lovligt” at kommentere på en ung alder end på en gammel.. Underligt faktisk..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, det er bare så farligt at kommentere på andres valg/fravalg af børn! Jeg synes personligt, at det er et utroligt privat anliggende, som andre slet ikke bør kommentere. Uanset hvor gammel eller ung man måtte være som forældre, så er det altså ens egen sag! Jeg har oplevet den modsatte af dig, da jeg er 26 og ingen børn har – ej heller nogen planer i den retning i nærmeste fremtid. Der ligger en implicit forventning, om at det “nok er næste skridt”. Og der er ofte lidt drillerier i den retning, men jeg synes faktisk ikke, det er særlig sjovt. Det er nemlig helt op til mig (og min kæreste) når eller hvis, børn kommer på tale :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Jeg er mega enig. Man skal især passe på med det der “skal I ikke snart have børn?”. For helt ærligt – hvad nu hvis de allerede prøver, men har svært ved det. Eller hvad hvis de slet ikke har lyst? Der kan være mange årsager til, at man ikke har børn. Og man kan jo altså også sagtens leve et liv uden børn – det er jo ikke livsnødvendigt selvom de er skønne ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lisa

    Jeg var selv 27 da jeg fik min lille pige og der var folk allerede begyndt at sige, at nu skal du jo skynde dig, ellers bliver det jo for sent. Hvilket jeg synes var en vildt mærkelig kommentar. Hvad nu hvis jeg ikke var klar? Det er måske ligemeget, eller også antager folk bare, at man er klar til at få børn når man når en hvis alder. Ligegyldigt hvad, så synes jeg ikke man kan sætte en alder på hvornår man er klar til at få børn. Det er bare så individuelt og jeg har mødt mødre som var rigtig klar når de var 19 og så har jeg mødt kvinder som var 30 og SLET ikke klar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Det er helt vildt som folk tror de kan tillade sig at kommentere på alder og børn. Og 27 år er da i øvrigt ingen alder!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Da jeg fil Sebastians som 20årig og at hans bio far åbentbart ikke var interesseret alligevel mødte jeg mange kommentarer og dømmende sætninger.. “Du er da for ung til at få et barn” “hvad med uddannelse” (havde en allerede) hvad med job osv..
    Desværre begyndte jeg at leve i en frygt for at jeg ikke gjorde tingene godt nok da jeg følte folk kiggede skævt på mig fra start.. Og DUM var meget populær da jeg blev mor og de ødelagde virkelig synet på hvordan en fornuftig ung mor kunne være!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Ja, folk kan hurtigt have travlt med at blande sig. Og desværre tror nogle måske at TV udsendelser er et komplet billede af virkeligheden, hvilket det jo ikke er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg kender to 19 årige om planlagt hat fået børn (okay jeg kender flere men tidligere klassekammerater fra folkeskolen og lignende tæller ikke).. den ene af dem var of er simpelthen så god og nærværende en mor og var på alle måder klar til den omvæltning der er at få et barn.. den anden vat be hoved ikke klar. Vi er på igen måde ude i omsorgssvigt ved mor nr 2, men Hmm. Jeg er dog omvendt ikke sikker på det Hade hjort nogen stor forskel om hun havde ventet 10 år.

    Kender du Bloggere Ditte K. Hun blev mor som 17 årig if hold da kaje ud fra hendes blog så er hun så sej. Hun fik en søn mere i april (samme dag som sneglcille) og siden har hun ikke været så aktiv på Bloggen. Men hun er stadig et kig værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Det er nok et meget godt billede på, at man kan være vidt forskellige steder i forhold til modenhed selvom man har samme alder. Hende vil jeg da lige tjekke ud – tak for tippet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er mor til Sofie på 8 måneder, og fyldte selv 20 år i september.
    Min kæreste er blevet 22 i januar, så vi er et sæt meget unge forældre. (Ifølge statistikkerne, ihvertfald)
    Vi har fået mange kommentarer og der er blevet startet mange rygter, hvoraf de værste af dem, lød på at det uden tvivl var et uheld, og at jeg havde tvunget det her barn ned over hovedet på min kæreste. Selv om det på ingen måde er tilfældet, og at vi ved at vores datter var planlagt, så gør det rigtigt ondt at høre den slags. Især når det bl.a. kommer fra svigermor.

    Vi nyder virkeligt at være blevet forældre, og jeg er sikker på at vi havde været ligeså gode forældre, om vi så havde været 27 eller 35. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Det handler om så meget mere end alder – og det er desværre bare ikke alle der forstår det. Især ikke hvis de ingen børn har. Så kan det nok være svært at sætte sig ind i hvad det vil sige at have børn :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det forventningen, at mødre engagerer sig mere end fædre?