Incredibaby
Polterabend og dagen derpå

Når faren er den eneste der duer…

4-1

Elliot blev både båret i min mave, født af mig, ammet af mig og fik 100% af min tid i 8 fulde måneder.

Og ved I hvad? Knægten er helt uudholdeligt og urimeligt meget far-syg for tiden, og har været det i snart en måned. Det er fandme utroligt, ikke?

Ærligt talt – lille møgunge ;-)

Om aftenen, natten og morgenen er han helt forfærdelig afhængig af Mads. Hvis han forlader rummet skriger han som om han bliver pisket. Og han er faktisk svær at trøste!

Jeg har haft det lidt stramt med det i perioder fordi det er svært ikke at føle sig afvist. Man vil jo SÅ gerne være sammen med sit barn når man endelig er hjemme fra job, og så gør det ret ondt når han ikke gider noget som helst uden Mads er tilstede.

Jeg er dog ved at komme over min selvmedlidenhed og affundet mig med, at det er normalt, at det er en fase og at det går over igen.

Men for fanden hvor er det ikke sjovt. Det føles som om man har gjort noget forkert, og man kan godt i et øjebliks svaghed tænke, at ens eget barn ikke kan lide en. Og det passer selvfølgelig ikke.

Her til morgen legede mig og Elliot inde på soveværelset inden vi stod op, og da jeg gik ud mod badeværelset kravlede han efter mig imens han peb indtil jeg tog ham op. Fandme dejligt at han for en gangs skyld ville op til MIG ;-) Det samme skete faktisk i eftermiddag da jeg kom hjem fra job – måske er der håb forude? ;-)

Har I børn som er meget mor eller far-syge?

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

7 kommentarer

  • MigogminTinderbaby

    Jeg GLÆDER mig til at det sker herhjemme :D :D Hvis det da overhovedet kan lade sig gøre, når manden altid er væk. Måske :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Det er vist kun lige indtil du mærker det på egen krop :D Den første uge er det måske rart med frihed, men så gør det altså bare ondt indeni :-(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Amen det er som om du altid læser mine tanker. For en halv time siden havde jeg en lille tudetur over netop det! Silje vil helst far og ikke mig pt. Trøster mig med at det er fordi hun kan mærke jeg er syg pt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Det er virkelig ikke sjovt, at ens eget barn afviser en! Jeg ved godt, at det ikke er noget man skal tage til sig – men øv hvor er det hårdt. Måtte vist også fælde en tåre over det den anden dag ;-)
      Vi er nok snart inde i varmen igen – hehe ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Min søn var ligesådan i perioder – indtil det vendte, og det kun var mig der duede. Begge dele er hårdt! Men ja, det er så svært når man lige pludselig ikke “duer”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Jeg kan også mærke, at det er ligeså hårdt for Mads – han kan aldrig få armene fri. Kunne de da for pokker ikke bare fordele sol og vind lige? Små krapyler ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polterabend og dagen derpå