Incredibaby
Ny kjole fra asos - på udsalg.

Halvfems timer, en fødsel og en baby.

fødsel

Da jeg var gravid glædede jeg mig faktisk til at føde. Til at prøve de der veer som alle snakker så meget om. For hvor ondt gør de lige? Og hvordan gør de ondt? Alt dette kan jeg med rette sige, at jeg fik lov at prøve. Og jeg glæder mig til at prøve det hele én gang til engang.

Søndag d. 8. marts startede jeg dagen ud med morgenmad sammen med Mads, og vi gik os en tur ned langs åen i Århus. Da vi kom hjem ventede der mig en overraskelse i form af et babyshower. Det var skide hyggeligt, selvom mine plukkeveer stadig generede mig. Det havde de gjort siden uge 26 i graviditeten, hvor jeg endte med en sygemelding.

Da vi nåede hen mod aftenen kunne jeg godt mærke, at de altså tog lidt til, og til sidst var de regelmæssige. I nogle timer. Jeg kunne holde det ud, men det var ikke ligefrem rart. Vi endte faktisk med at pakke en taske og jage afsted mod fødegangen fordi vi troede jeg var ved at gå i fødsel.

Da vi kom ind på fødegangen mærkede en jordemoder på mig. 1 cm åben, og 0,5 cm livmoderhals tilbage. Jeg var ikke i aktiv fødsel, men der var da ved at ske noget.

Hjem i lejligheden og en lang nat ventede.

Mandag, uge 36+5. Endnu en dag med mange plukkeveer og et tjek på akutmodtagelsen for gravide. Et lidt for højt blodtryk, og stadig ikke mere åben. Hjem igen – og frem med en liter is. Mest bare fordi, jeg havde ondt af mig selv.

Tirsdag 36+6. Regelmæssige sammentrækninger, nogle samtaler med min jordemoder. Stadig ikke nogen ændring, følte jeg ikke. Vi blev hjemme den dag og så tiden an. Jeg var ved at være godt træt.

Onsdag 37+0. Jordemoderbesøg og hindeløsning. Vi blev enige om at forsøge at skubbe lidt på med en hindeløsning eftersom ”veerne” kun blev stærkere og mere regelmæssige. Det tegnede ikke til at gå i sig selv igen. Og livmoderen skulle måske snart have hjælp, hvis der skulle være kræfter til en fødsel efter latens fasen også.

Onsdag aften kom min jordemoder på besøg hos os. Vi var med i kendt jordemoderordning, så vi havde de samme 2 jordemødre hele forløbet igennem – og de kom gerne på besøg hjemme hos os. Hun mærkede på mig. 2+ cm åben og ikke mere livmoderhals. Der var sket lidt. Men meget LIDT. Hun synes det føltes som om, at Elliot stod skævt med hovedet. Måske var det derfor det hele gik så langsomt – hovedet kunne ikke presse ordentligt på.

Jeg gik under den varme bruser for at tage lidt af smerterne, og gik i seng på et par panodiler.

Min jordemoder ville vende situationen på næste morgens lægekonference.

Torsdag d. 12/3-2015 uge 37+1. Min jordemoder kom forbi klokken 7.30. ”HOLD da op, du har fået væske i kroppen i løbet af natten”. Ja tak – jeg lignede en spærreballon! Hun tog på Skejby og ville ringe efter konferencen. Klokken 9.00 ringede min telefon. ”Vil du have den gode nyhed eller den gode nyhed?” Jeg ville gerne have en god nyhed – jeg var SÅ klar til at få lov til at føde min baby! ”Vi tager dit vand i dag. Fødselslægerne synes ikke det er forsvarligt at trække den længere, og vehæmmende vil kun virke i 6 timers tid. Kan I komme ind klokken 10.15?” Det kunne vi godt lige finde plads til i vores mega ”travle” kalender.

10.00 – ankomst på Skejby
10.15 – Ind på fødestuen
11.00 – Efter undersøgelser og CTG fik jeg en hindesprængning (de prikkede hul på vandet). Det var fint og klart, og Elliot var ikke blevet stresset af de sidste mange timers aktivitet i min livmoder.

Veerne gik i gang med det samme. På CTG’en kunne man ret tydeligt se, at det hele gik fra 0 til 100 på meget kort tid. Jeg var klar til at rive håret af mig selv og Mads med. For SATAN det gjorde nas.

sannes fødsel

Ilt, lattergas – intet virkede følte jeg. Så da jordemoderen bragte epiduralen på banen klokken 14 var jeg klar på en pause til kroppen1

Epiduralen bragte ro over fødestuen. Jeg spiste det sidste af den pulled pork sandwich som jeg tidligere havde kastet op, og drak en cola. Jeg var SÅ afslappet og kunne faktisk intet mærke.

Der var flere læger og jordemødre inde for at tjekke nogle ting pga. den lange latensfase. Alt så fint ud, og det så ud til, at Elliot var på vej i en rigtig rotation. Klokken 18 var jeg efterhånden udvidet fuldt ud, og der blev slukket for epiduralen og lagt et vestimulerende drop – ”bare lige for at holde gang i det”. Ja tak, det skal jeg lige love for!

Et par timer efter var jeg fuldt udvidet, nedtrængningsfasen var gået som smurt, og jeg var klar til at presse lidt efter klokken 21.

Der gik ikke lang tid før jeg fik beskeden på, at Elliot var ved at være stresset. Jeg havde maks 2 veer til at få ham ud, og derefter ville de lægge en kop – og den var kørt i stilling. Jeg var så skide bange for den sugekop, og jeg skulle satme ikke have den i spil. Jeg fik en ve, og fandt kræfter jeg ikke vidste jeg havde. Hovedet var ude, og kroppen blev født uden en presseve, fordi den lod vente på sig.

Ud kom 2926 gram kærlighed. Blå som en smølf, men helt perfekt. De tog ham over for at give ham ilt, og få minutter senere var han fin lyserød, og kom tilbage på mit bryst.

En fødsel, som faktisk var helt perfekt. Det var i hvert fald min oplevelse, og sådan jeg husker tilbage på det. Personalet på Skejby var så gode til at kommunikere, og holde os informeret gennem hele forløbet.

En så lang latensfase kan hurtigt blive en rigtig træls omgang, men jeg var simpelthen så tryg hele vejen igennem, og jeg følte at der blev lyttet til mig.

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

3 kommentarer

  • Camilla

    Jeg synes min fødsel var hård og lang, mit vand gik torsdag middag da jeg var i uge 35+0 blev hentet af falck med det samme og blev indlagt. Om aften begyndte mine veer og de var regelmæssige fra start af kom med få minutters mellemrum og tog hurtigt til i styrke. Kom på føde afdelingen og fik putter det der i numsen for at blive tømt, så fik jeg en dejlig rygmarvsbedøvelse sov et par timer, vågnede op med sådan en skide trang( undskyld mit sprog) hvor de skruede mere op for bedøvelsen, en time senere kom min jordemor ind og mærkede og det viste sig at være presse veer jeg lå med. Kl 06:34 kom vores første søn til verden han blev dig hurtigt kørt væk fordi han havde problemer med at trække vejret. Kl 07:33 kom vores anden søn til verden han ville dog ikke vende sig rundt så han kom ud med benene først også havde han armene over hovedet så lægen måtte have sin egen hånd op for at få ham helt ud( kan hilse og sige det gør ondt som en i h) men han havde det godt og lå ved mig indtil vi blev kørt ned til storebror💞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Sanne. Super spændende indlæg. Fandt din blog fornylig og har travet alle dine indlæg igennem! :) elsker du er så nede på jorden og kan godt lide at læse om dit liv som mor :) det bunder nok også i, at jeg selv er gravid i uge 37+5, så nyder at læse med :) jeg har lige et spørgsmål i forhold til indlægget, hvordan kan det være du fik hindelæsning? Skal man ikke være gået over tid for at få det? Var det pga. Dine stærke plukveer? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Maria, hvor er jeg glad for du er endt her hos mig – og skønt du har læst så mange indlæg! :-D
      De valgte at foretage hindeløsning og senere at tage vandet fordi mine plukkeveer slet ikke ville falde til ro – og sådan havde det været siden uge 33 faktisk. Så det var for at undgå et stresset barn og for at få en fødsel igang imens jeg stadig havde kræfter. De var bange for, at det ville ende med komplikationer hvis jeg skulle gå længere tid med så massive plukkeveer. Så både for Elliot, men også for at lade mig føde imens jeg stadig havde kræfterne til en normal vaginal fødsel :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny kjole fra asos - på udsalg.