Incredibaby
Bloggerbørnenes blå bøger

Om graviditetsacne og tiden bagefter

Annonce

IMG_3228

Da jeg ventede Elliot fik jeg for første gang i mit liv “glæden” af uren hud. Og hold kæft hvor var det nedtur! Jeg synes det var SÅ svært at finde fred med min nye hud, og jeg var for første gang tvunget til at gå med make-up, for jeg havde ikke lyst til at vise mig uden.

Da jeg havde født var der ikke den store forskel de første par måneder. Jeg havde stadig uren hud, og jeg har den dag i dag stadig ikke ligeså ren hud som før. Så det stinker sådan ret meget, kan man sige. Det synes jeg i hvert fald det gør.

Det er egentligt ikke fordi jeg sådan som udgangspunkt har særlig meget lyst til at vise et billede som dette frem, men jeg synes faktisk ikke det er noget der bliver talt nok om. Graviditetsacne altså. Jeg fandt ikke meget om emnet når jeg søgte svar, og jeg tror måske det skyldes vores forfængelighed. Acne er ikke lige det hotteste emne at diskutere. Ikke skide sexet. Men jeg synes det er vigtigt, at der bliver talt lidt mere om de knapt så fede ting ved eksempelvis at være gravid.

Jeg var ikke en af de gravide kvinder, som var ramt af mange ting. Jeg havde ikke bækkenløsning, jeg havde ikke hæmorider, og jeg tog ikke voldsomt meget på. Men jeg havde den grimmeste hud ever! Og det var ikke noget jeg forbandt med graviditet. Jeg vidste faktisk ikke, at det fandtes. Men det er faktisk ret udbredt.

Jeg har slet ikke en slem hud i dag, men jeg har mange ar fra tiden med uren hud. Selvom man ikke piller i det, så kommer der altså ar alligevel – og det er skide øv! Jeg har faktisk ikke engang et billede jeg kan vise jer fra dengang det var værst. Selfies uden make-up er ikke lige det man praktiserer allermest når man har uren hud – no wonder ;-) Men nedenfor et et billede af min hud præ-graviditet. Fun fact: Jeg har intet make-up på huden. (Seriøst!)

IMG_7038

Mit tilfælde har helt sikkert været mildt i forhold til nogle andre, men jeg kender virkelig til den ærgelse man står med når man kigger sig selv i spejlet og man ikke kan fokusere på andet end den forbandede hud!

Jeg har prøvet en hel del forskellige produkter, og jeg er da også kommet urenhederne nogenlunde til livs. Nu mangler jeg egentligt bare det sidste for at få arrene pænere. Jeg tænker, at jeg forsøger mig med en dermaroller hvis jeg ikke får held med mine nyeste produkter fra Avéne.

Jeg har købt en rensegel fra Avéne der hedder Cleanance, og en creme der hedder TriAcnéal. Begge dele har jeg lige købt, og jeg har fået varme anbefalinger på disse. Min første oplevelse er umiddelbart god, men jeg må lige vende tilbage når jeg har brugt det i nogle uger. Jeg har høje forventninger ;-) Jeg fik en hel del produkter fra Kimovi (som en gave), og har prøvet produkterne af i lidt tid. Jeg har haft gode erfaringer med deres Pimple Gel og deres cremer til hhv. sart hud og fedtet hud. Begge dele fugter faktisk min hud rigtig godt, og den blå creme med salt har været god til mine urenheder. Så dem fortsætter jeg med at bruge også. TriAcnéal bruger jeg til natten og de andre bruger jeg som dagcremer. Rensegelen bruger jeg naturligvis både morgen og aften.

IMG_3876

Har I nogle gyldne tips, eller har I selv stået i samme situation?

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Bloggerbørnenes blå bøger