Incredibaby
Når det er psykisk hårdt at være gravid - alt det ingen fortæller

Pas på din baby i sommervarmen – et spørgsmål om ilt.

For omkring et år siden udgav jeg dette indlæg. Jeg synes godt, at det kan tåle et lille gen-opslag, så vi alle kan passe på de små her i varmen. Vi vil dem jo bare det allerbedste <3

I går blev jeg ked af det 3 gange på vores lille gåtur. Det gjorde jeg fordi jeg 3 gange var vidne til barnevogne som var ude på en en lille trilletur, nøjagtigt som vi var. Forskellen var dog, at disse 3 barnevogne havde både stofble og myggenet ned over åbningen i barnevognen. Og tanken om, hvordan luften måtte være nede i disse barnevogne gjorde mig ked af det. Jeg fik faktisk ondt i maven, og havde lyst til at sige noget. Hvad nu, hvis de ikke ved, at det er hamrende farligt at lukke for luftcirkulationen på den måde?

Jeg er ikke i tvivl om, at de gør det i den bedste mening og i den bedste tro. Men for pokker hvor er det bare ikke en god idé – og gid alle vidste det.

Jeg endte med at holde min mund. Jeg har ikke lyst til at fornærme en mor, eller fortælle hende, at hun gør noget forkert. Det har jeg ganske enkelt ikke mod på at sige til en fremmed kvinde. Jeg håber, at de har truffet et informeret valg, og lukker op for den vogn så snart de er ude af solen. Vi har endnu ikke brugt vores myggenet, for vi døjer ikke med dyr herinde i centrum. Og faktisk gad jeg også godt vide, hvad der er mest farligt: insektbid eller en barnevogn med temperaturer på over de 30 grader. For det kan vi nok ikke komme udenom, at der har været i barnevogne i dag. Af med overlærred, ingenting foran åbningen, og godt med skygge. Så går det hele meget bedre! En test udført af søndagsavisen viser, at vognen kommer ned på 27 grader (på en sommerdag med 25 grader, og vognen i skygge). Faktisk viste testen, at vognen kun blev 2 grader varmere hvis den stod i sol. Så kunne vi ikke lige alle være gode til at fortælle alle vores bekendte, at vi altså skal af med den dårlige vane, som det jo nok er blevet. Måske ser man så mange gøre det at man faktisk ikke er klar over, at det ikke er sikkert.

I mellemtiden håber jeg, at jeg måske får taget modet til mig, og på en pæn måde fortæller moren, at det godt kan blive lidt halv-lummert under sådan en stofble, og at ilten ikke er super god.

Det er virkelig ikke en løftet pegefinger fra min side af, men blot en lille information – hvis nogle ikke skulle være klar over det :-) Jeg blev selv meget taknemmelig da jeg faldt over artiklen – for det er måske ikke lige noget man tænker over.

Hvis I gerne vil læse mere, så kan I læse en artikel omkring emnet lige her

Skærmbillede 2015-07-03 kl. 21.37.45

Kilde: søndagsavisen.dk

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

5 kommentarer

  • Trine

    Jeg var ikke klar over at det var så slemt (jo at det blev varmere men ikke SÅ varmt) med myggenet i skyggen. Vores vogn står aldrig i sol og myggenettet er ikke på når vi går tur (hvor vi selvfølgelig rammer solens stråler), så altså myggenettet er kun på når vognen står stille i skyggen – men det vil jeg da revurdere og måske vente med til senere på sæsonen hvor hvepsene kommer frem! ( det er altså dem jeg frygter og ikke alle de andre insekter)
    Tak for oplysning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Trine,

      Hvor er det fedt du læste indlægget og kunne bruge det. Jeg synes nemlig heller ikke det er helt så logisk, at det bliver drønvarmt nede i en vogn blot med myggenet. Jeg vidste det ikke selv før jeg læste artiklen. Jeg er mega splittet omkring myggenettet fordi man jo ikke vil have, at de bliver stukket. Jeg tænker, at en god omgang skygge (evt i garagen) er vejen frem hvis man bruger myggenettet, og ellers lade dem sove inde hvis der er perioder med mange dyr i luften :-) Men det er altså svært – især med myggenettet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg tror simpelthen at alle mødre i hele verden nu snart må være klar over den information .. Gud hvor er jeg træt af at det hele tiden skal blæses op .. Det er skisme da sund fornuft at hvis det er varmt skal der noget ventilation til !
    Jeg hængte selv en stofble for da det var skide varmt , for at hun ikke skulle få sol i ansigtet .. Men var da bevist om at der var en let brise der fint susede ned i barnevognen ..
    Tror også at mødre bliver gjort dummere end de er ! Man har nok taget bestik af situationen inden man skærmer baby mod solen ..

    Og syntes det var fint du ikke sagde noget . Der skulle dælme ik komme en fremmede til mig og fortælle mig hvordan jeg skal skærme mit barn ..

    Bare er surt opstød herfra , ikke en løftet pegefinger !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Trine,

      Det kan jeg så fortælle dig, at de ikke er. Så sent som sidste uge var vi i Århus, hvor jeg tre gange så barnevogne med stofbleer foran åbningen imens vi sad og spiste ved åen. Iltcirkulationen forsvinder ganske enkelt dernede, og det synes jeg faktisk ikke er SÅ selvsagt logisk, da man jo naturligvis gerne vil skærme de små for solen.
      Jeg syens bestemt ikke mødre bliver gjort dummere end de er. Men hvis der bare er én mor der er blevet gjort opmærksom på noget hun ikke vidste, så er jeg mere end glad.
      Jeg tænker dog ikke, at nogen ville turde indrømme at de ikke vidste det hvis de mødte et surt opstød som dette – man skulle jo nødig virke som en dum mor, vel?

      Ja, jeg beklager, men jeg synes faktisk at det er ret stridt at insinuere, at mødre skulle være dumme over ikke at vide dette. Jeg vidste det i hvert fald ikke før jeg selv læste det på nettet fordi en sød sjæl havde delt det.

      Jeg håber i hvert fald ikke du kommer med sure opstød omkring hvad der er dumt og hvad der er sund fornuft ude i virkeligheden – det ville jeg synes var meget værre end at én spurgte bekymrende ind til, om jeg mon godt vidste at tynde stofbleer lukker for iltcirkulationen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      At det hele tiden skal blæses op? Der er nogle der bliver forældre hver dag. Jeg tvivler på, at sådan en information nogensinde bliver blæst for meget op, eller forældet for den sags skyld. Tænk hvis der er én, der ikke vidste det og kunne bruge informationen. Det er en vigtig pointe Incredibaby fastslår.

      Ved at du skriver sådan en kommentar, får de mødre (og fædre for den sags skyld) til at føle sig lidt smådumme, hvis de måske ikke vidste, at det kunne være farligt for deres børn. Og det kunne vi allesammen godt have været foruden!

      Jeg synes, at det er et godt og informerende indlæg, der ikke træder nogle over tæerne eller på anden måde er provokerende.

      Det er et fact, at luftcirkulationen bliver nedsat, når varmen stiger, og udluftningen bliver blokeret. Du ved sikkert, hvordan det er at sætte sig ind i en bil, der har kogt i solen. Det er sådan det kan blive for et barn i en barnevogn, hvor der ikke er fri udluftning. Og det er et budskab, der helst skal pointeres HVER sommer.

      God dag, og tak for spændende, sjove og inspirerende indlæg Sanne :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når det er psykisk hårdt at være gravid - alt det ingen fortæller