Incredibaby
Mommy-quizzen: Lillemor svarer

Havelivet: Pæoner, grøntsager og vilde jordbær

have

For lidt tid siden skrev jeg om mit drivhus, og de ting jeg havde plantet dernede. Der er gået 1 måned, og der er bestemt begyndt at ske ting og sager.

Mine agurker bliver spyttet ud med lynets hast, og jeg er nede og hente nogle hver eneste dag. Både tomaterne og peberfrugterne er på vej, og der er vindruer nok til at brødføde en lille landsby. Jeg er SÅ glad for, at vi valgte kapilærkasserne til drivhuset. Det er så befriende,a t jeg ikke SKAL ned og nå at vande drivhuset hver eneste dag. Planterne stortrives, og jeg yder altså en meget minimal indsats.

I mine højbede udenfor har jeg sået gulerødder og spinat. Gulerødderne vokser lystigt, og spinaten er allerede begyndt at være store nok til at høste lidt. Jeg tænker, at aftensmaden i morgen skal bestå af en salat med nogle af vores hjemmedyrkede ting og sager. Det synes jeg bare er hyggeligt, og jeg tror helt sikkert det smager lidt bedre ;-)

Vi har 5 pæoner i haven, som er hvide og forskellige nuancer af rød. Helt fra den sarte lyserøde, til en dybere bordeaux. Jeg synes det er de smukkeste blomster en have kan have (høhø, det lød skørt), og jeg overvejer om jeg skal skille dem ad her efter sommer, så jeg kan formere dem :-)

Mine små vilde jordbær er lækre og søde i smagen, og jeg glæder mig til at putte dem i en lækker sommersalat. De er ligesom en lille smule for små til jordbær med fløde ;-)

Har I haft glæde af jeres drivhuse eller højbede endnu? Eller går I stadig og venter i spænding?

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.