Incredibaby
En graviditet med misdannelse: Når virkeligheden rammer

Mødre, der ikke vil ligne mødre

Vi kender det nok allesammen, os der har fået børn. Den der tanke man har under graviditeten: Hvordan kommer min krop til at se ud efter alt det her? Kommer den nogensinde til at ligne sig selv igen, eller er jeg forevigt transformeret?

Jeg tror det er normalt, at man har tanken – så længe det ikke bliver en sygelig frygt og man begynder at gå på kur for at undgå at tage på. Det er kind of the point, det der med at tage nogle kilo på. Det skal bruges til mange gode ting, som f.eks. amning. Skide smart, hvad kroppen kan.

Når man så har født, så står man der. Og skal begynde at forvandle sig ud af graviditetskroppen igen. Men man skal altså ikke nødvendigvis forvandle sig tilbage til sin præ-graviditetskrop. Man skal nok nærmere finde sin nye krop, og finde fred med den. For her er den store hemmelighed: Dine bryster bliver formentligt aldrig det samme igen. De behøver ikke blive grimme (hvis man altså synes, at bryster kan være det). Men de bliver nok lidt mindre faste, det kommer vi ikke udenom. Og helt ærligt – det synes jeg faktisk også, er der er noget helt vildt smukt ved.

Jeg synes, det er fint at mødre gerne vil strammes op og være den bedste udgave af sig selv. Virkelig! Jeg synes det er top-sejt, at man gør noget ved det og ikke bare lader stå til – hvis man er utilfreds naturligvis. Jeg synes bare, at det er en skam, at der er så meget fokus på de kvinder, som har en krop der overhovedet ikke bærer spor af en graviditet. De bliver hyldet med #goals og bliver brugt som et ideal man stræber efter.

Og jeg står nok bare en lille smule af. Hvorfor er vi så opsatte på at slette alle spor efter en graviditet?

Jeg har været heldig med mit maveskind efter graviditeten, det ved jeg godt. Desværre er jeg bare en af de skide irriterende typer, der har været svineheldig uden at træne eller være på diæt. Men der ér altså spor efter min graviditet. Men jeg gider ikke gå og slå mig selv i hovedet over mine acne ar, flade mor-numse og bløde bryster. For det er fandme min krop, og den har klaret det pisse sejt. Den har befrugtet, groet, båret og ernæret et barn. Og der er ikke en finger at sætte på ham. Han er pisse perfekt, og jeg er sgu pisse stolt af, at min krop klarede det uden skavanker (det brækkede haleben kan jeg vist ikke bebrejde kroppen for, men nærmere Elliots lille hage ;-) ).

Det har været hver en skønhedsplet værd, og jeg gider ikke andet end at smile når jeg ser mig selv i spejlet.

Det er livet fandme for kort til, og det har jeg sgu ikke fortjent. Jeg ser ganske godt ud i min mor-krop, og den har mange gode år i sig endnu ;-)

Jeg forsøger bestemt ikke at sige, at man ikke bare kan være heldig og have en krop der ikke bærer spor af en graviditet – jeg ved godt, at nogle bare er født under en meget meget heldig stjerne! ;-)
Det handler sådan set heller ikke om at være tyk eller tynd, men om at det er okay, at kroppen bærer præg af at man har båret et barn indeni sin mave. For jeg ved godt, at jeg ikke er tyk  – men min krop har også ændret sig efter Elliot er kommet til verden, og det har jeg endelig fundet fred med. Det synes jeg, at vi alle skal forsøge at gøre. Og så skal vi måske skrue en smule ned for idealerne, tror jeg. Vi har jo heldigvis de lækreste accessories til at sidde på armen meget af tiden ;-)

Hvordan har I det med emnet? Er I godt tilpasse i jeres krop, eller har I nogle kops-issues I arbejder med?

Psst! Sneglcille har skrevet noget om det der med at forsøge at stramme kroppen op efter 2 børn. Hun var træt af at brokke sig uden at gøre noget ved det, og du kan læse hendes tanker omkring emnet lige her.

december

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

10 kommentarer

  • Jeg er egentlig godt tilfreds. Det jeg var mest ked af var åreknuder. De var der også før, men blev meget værre af graviditeten. Dem har jeg fået fjernet fordi de generede mig sådan rent fysisk. Men resten er okay. Jeg er som dig ret heldig, da jeg er naturligt slank. Mine meget små bryster er blevet endnu mindre efter at have ammet to gange, men det kan jeg godt leve med. Det betyder ikke så meget mere. Min kæreste er glad og så hurra for push up! Havde jeg stået med +10 kg der ikke ville slippe ville sagen måske være en anden. Vi har alle vores fokuspunkter og det er helt okay :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Henriette,
      Det er da super fedt, at du har taget mod til at få fjernet åreknuder. Jeg har hørt, at de er enormt generende! Man lærer at leve med de mindre bryster, det kan jeg skrive under på. Det er sgu egenligt ret praktisk når man sover på maven – haha ;-) Helt præcist! Netop det med fokuspunkterne er jeg så enig i. Vi har jo alle et eller andet vi døjer med. Det vigtige er bare, at vi accepterer det, så vi ikke går og er kede af det hver dag. Jeg havde det SÅ stramt med min urene hud i lang tid, men jeg gider ikke engang irritere mig over det mere. Jeg gør hvad jeg kan for at forbedre arrene, og så er jeg ellers stoppet med at dække det til. Det er sådan jeg ser ud, selvom jeg da savner min gamle helt rene og fine hud :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Fedt indlæg – jeg er virkrlig midsundelig på alle jer/dem der bare har smidt kiloerne efterfølgende og ikke har fået strækmærker… Jeg har 5 kg jeg forsøger at smide, men de sidder gooooooodt fast😳 Og så har jeg strækmærker rundt om min navle. Men dem kan jeg sagtens leve med – det er de ekstra kilo der er pisse Irriterende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Rikke,
      Jeg er glad for, at du synes om indlægget. Det er altid træls at have nogle kilo man synes sidder lidt for godt fast – det kan jeg i hvert fald sagtens sætte mig ind i. Og sådan må man jo også gerne have det – vi har alle nogle små fokusområder, hvilket er helt okay og normalt :-) Hvis de bliver ved med at sidde fast, så er jeg sikkert på, at du lærer at blive venner med de 5 kg ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Efter graviditet har min normalvægt flyttet sig fra 70 til 62 kg. Jeg har fået den flade røv og lidt trætte små bryster men er helt sluppet for strækmærker og hvad man ellers kan få. Men jeg havde det enormt svært med min krop efterfølgende fordi jeg var blevet så tynd og alle kommenterede på det. Jeg synes ikke jeg lignede mig. Mange vil mene dette er et luksusproblem men det var rigtig svært. Nu har jeg heldigvis fundet roen i mig selv og min “nye” krop og tænker ikke længere over hvad folk siger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Mille,

      Jeg har faktisk haft samme problem med en lidt for lav vægt fordi jeg har døjet med for højt stofskifte. Jeg har haft svært ved at tage nogle kilo på, men har efterhånden fået mig arbejdet derop. Det er måske et luksusproblem, som du skriver – men man ser bestemt ikke mindre slasket ud når man er tynd. Tværtimod! Jeg tror man kommer enormt langt ved at finde fred med sin krop og lukke folks kommentarer ude :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Fantastisk emne! Du har btw også en hamrende flot morkrop set udefra 😊 Jeg har det lidt blandet med min, nogle dage bander jeg min “mor-delle” væk og andre dage kan jeg sagtens acceptere den (tog trods alt 34kg på) 🙈 Ville personligt gerne stramme op på min mave efter fødslen. Men strækmærkerne rører mig ikke 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Pernille,
      Tusind tak, det er jeg da enormt glad for at høre. Jeg tror vi alle har dage, hvor man bare ser lidt træls ud i noget bestemt tøj, eller man føler sig oppustet – det kan være tusind ting galt ;-) Men det vigtige er jo netop, at vi siger til os selv at det er okay, at vi ikke ser ud som før. For det gør jeg heller ikke – men til gengæld er Elliot en vanvittig god accessory at have på armen ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er også en af de heldige..
    Fødte mit første barn for 7 mdr siden.. alle går og siger at man ikke kan se at jeg har født.
    Men det kan jeg selv.
    Bevares, jeg har ingen strækmærker, og vægten siger det samme som før graviditeten. Men jeg er sådan lidt mere blød hist og her. Det er tydeligt at se fedt depoter i lår, arme og mave.
    Men okay, jeg har endnu intet gjort ved det og er en værre sukkergris.
    Jeg ville gerne at der var anderledes og jeg så fit ud, men så længe jeg ikke gør noget ved det, må jeg acceptere det og går også gerne i shorts og korte ærmer:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Maria,
      Det kræver noget tid at vænne sig til sin nye krop, nøjagtigt som det tog tid at vænne sig til den store mave. Men det er jo helt i orden, og ganske naturligt at man bliver mere blød i det. Og så længe du har det fint med at gå i shorts og t-shirt, så er det heldigvis ikke noget der hæmmer dig – og det lyder faktisk også til at du har accepteret din nye krop. Det synes jeg er dejligt at høre i hvert fald :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En graviditet med misdannelse: Når virkeligheden rammer