Incredibaby
Mommy-quizzen: Cecilie (tre gode grunde) svarer.

En lille én i min mave….

baby2

Jeg tænker ikke, at hverken overskriften eller billedet behøver den helt store uddybning…

Vi skal være forældre igen til Januar!! En lille spire har meldt sin ankomst, og vi er ovenud lykkelige. Simpelthen! :-D

Jeg tænker, at det har været meant to be, for 3 uger efter vi talte om det stod jeg med to streger i hånden – med et smil på læben. Vi blev enige om, at første eksemplar er så velproduceret, at det da ville være fjollet ikke at få en mere.

Og nu står vi her altså. I 13. uge og med en veloverstået nakkefoldsscanning i rygsækken. En livlig baby bor inde i min mave, lige dér hvor Elliot engang boede.

Jeg har drukket en hel del falsk “vin” og virgin cocktails når jeg har været ude på det seneste, og det kommer jeg til at gøre de næste mange måneder. Jeg glæder mig allerede ;-)

Det har været lidt underligt, ikke at kunne skrive om det der har fyldt i mit sind de sidste mange uger – men nu er katten altså ude af sækken, og omkring 12. januar melder der sig endnu et medlem til vores lille familie. Hvor bliver det dog stort!

Jeg glæder mig sådan til at se Elliot blive storebror, og er så ovenud lykkelig over, at vi kan give ham en søster eller bror. Jeg tror fuldt og fast på, at søskende er den største gave man kan give sine børn.

Jeg har indtil videre haft det ganske fortrinligt, og ikke haft hverken kvalme eller andre trælse gener – så jeg har altså endnu engang været heldig med graviditeten! :-D

Vi glæder os allerede til at få endnu en at lege med….

baby

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

12 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mommy-quizzen: Cecilie (tre gode grunde) svarer.