Incredibaby
Mommy-quizzen: Karmamilli svarer

Hvordan undgik jeg strækmærker?

Annonce

13820701_10153645596411466_423308556_n

Oh yes. Et emne som de fleste gravide nok kan relatere til. Enten fordi man fik dem, eller fordi man frygtede at få dem. Man kan læse side op og side ned omkring de der fandens strækmærker. Man vil jo gerne undgå dem og jeg må indrømme, at jeg var ret nervøs for at komme til at blive stribet tværs hen over hele maveskindet da jeg blev gravid første gang. Det var ikke så meget mærkerne jeg frygtede, men ligeså meget maveskindets evne til at trække sig sammen.

Egentligt er der jo ikke så meget at gøre, hvis man spørger alle eksperter og følger forskningen. Det har noget med hudens elasticitet, hormoner og gener at gøre. Men rent genetisk har jeg faktisk 100% anlæg for en god omgang strækmærker. Så jeg havde forberedt mig  rent mentalt på, at jeg måtte acceptere at maveskindet blev ødelagt og jeg til gengæld ville blive mor til vores lille ønskebarn. Jeg tror faktisk, jeg er en af de eneste i familien der er sluppet helt (ja ja, indtil videre, I know)

Nå, men det skulle jo egentligt handle om, hvad jeg gjorde for at undgå de der grimme mærker. Jeg kan jo kun tale af egen erfaring, og jeg er altså ikke ekspert – bare lige så vi har dét på plads.

Jeg har lidt lyst til at give al credit til bio-oil. Jeg smurte maveskindet morgen og aften fra uge 10 og frem til fødslen – faktisk fortsatte jeg noget tid efter fødslen også. Maven fik en god tur 2 gange dagligt (nogle gange kun én gang) og jeg brugte ca. 2,5 flaske i alt så vidt jeg husker. De fås på tilbud af og til. Jeg ved ikke, om det var bio-oil der gjorde forskellen, eller om jeg bare er svine-heldig og irriterende… Men jeg har altså hørt flere blogger-kollegaer med nogenlunde samme erfaring. Så måske er det trylleri de putter i flaskerne. Jeg har hørt, at bio-oil indeholder noget farligt og en masse andet (undskyld mit fransk) vås. Min holdning til “farlig” kemi kan I læse i gårsdagens indlæg lige her.

Afslutningsvis vil jeg lige understrege, at jeg godt ved, at man i bund og grund altid hører, at man ikke kan gøre en dyt for at undgå strækmærker. Men jeg fik altså ikke en eneste, og jeg kan da roligt afsløre, at jeg ikke tør undlade eksempelvis bio-oil i denne graviditet ;-)

Jeg er faktisk allerede i gang, og i øjeblikket godt fedtet ind på maven – bare rolig, olien trækker hurtigt ind.

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.