Incredibaby
Birthday girl

Noget om vægt og graviditet

Jeg vi gerne starte ud med at sige, at jeg bestemt ikke peger fingre af nogle kvinder i indlægget her, men nærmere den udvikling der er sket i samfundet. Nu har jeg ikke prøvet at være gravid for 10 eller 20 år siden, så jeg ved selvfølgelig ikke hvordan det var dengang. Men bare på de 2 år siden jeg var nygravid med Elliot og til nu synes jeg, at der er sket noget.

For vi skal jo gerne være lidt perfekte som mødre. Selvom vi efterhånden har fået film som “bad moms”, bloggere der viser, at alt ikke behøver at være lavet af spelt, og kendte der taler åbent om ikke-perfekte ting som fødselsdepressioner, så er der stadig et sted hvor jeg synes vi halter.

Når vi er gravide, så skal vi nemlig helst se pisse godt ud. Hele tiden. Jeg har en hel del gange set nygravide udtrykke bekymring (på bl.a. instagram) for strækmærker og vægtøgning allerede når de har passeret de 12 uger. Som jeg skrev her, så vil jeg dælme også gerne undgå strækmærker, og jeg håber sørme da heller ikke, at jeg tager 30 kilo på. Men hvordan er vi nået dertil, at det er det der fylder mest udover barnets ve og vel? Jeg siger mig ikke fri for, at jeg selv kan bære en del af skylden, uden det på nogen måde har været meningen. Jeg viser også stolt maven frem på instagram og her på bloggen, og jeg kan vel også vække nogle tanker hos jer, uden jeg er klar over det?

Lov mig lige, at I siger til hvis I nogle gange tænker, at jeg bidrager til et urealistisk ideal om noget som helst, ikke? For det er ikke meningen at noget herinde skal virke sugar-coated eller bidrage til, at man ikke føler sig god nok!

Da jeg fødte vejede jeg 20 kilo mere end jeg gør nu. Jeg tog 16 kilo på, og tabte mere efterfølgende fordi jeg havde spist rigeligt godt i sommeren før jeg blev gravid. Og faktisk kan jeg i dag kun være ret stolt af, at jeg ikke bekymrede mig om vægten. Jeg synes det var lidt underlig at se vægten ramme et nyt tal, men det var faktisk ikke noget jeg koncentrerede mig om. Jeg var ikke klar over det dengang, men det synes jeg faktisk var sejt gået, når jeg tænker over det. Og jeg vil bestræbe mig efter at gøre det samme denne gang.

Og nu ved jeg godt, at 16 kilo ikke er meget at tage på. Men det er faktisk heller ikke lidt. For jeg blev og bliver også bombet af instagram og gravide som kun har taget 6-8 kilo på, og hopper i deres skinny jeans på vej hjem. 5 dage efter fødslen har de antydningen af six-pack igen og har ramt fitnesscentret en uge efter fødslen. Op i røven med det ideal (ikke kvinderne, men idealet om at det er normalen. Det er det ikke!). Fedt for dem der trives med det, men det er sgu helt okay at man ikke kan leve op til det. Det kan godt være, at jeg har tabt mig igen, men jeg er altså blød som smør, har komplet mistet den lille smule numse jeg havde trænet mig til, og det eneste tonede område på min krop er mine mor-guns. Og skid dog hul i det – der er så meget større problemer her i livet end det. Og nu skyldes disse tilstande jo, at jeg har båret et barn og at jeg indtil videre har prioriteret tid med Elliot frem for at træne efter job. Og dét er fandme et godt byt for en blød krop ;-)

Faktisk handler indlægget her ikke om, hvad der står på vægten, men hvor meget mere der står på vægten. Hvis man er normalvægtig, så synes jeg det er helt skørt, at vi stræber hårdt efter at tage mindst muligt på. “For vi skal jo af med det igen bagefter”. Ja, det skal vi. Men nogle kvinder får eksempelvis bare mere væske i kroppen, og jeg synes sgu vi skal smide vægten ud og lade læge og jordemoder om at veje os. Jeg har ikke været på vægten siden uge 8 hos lægen, og vovede mig op på den i dag. Tallet holder jeg for mig selv, men jeg har det fint med det hvis vægten igen viser +16 kilo når jeg føder. Og hvis den viser mere, så er det også fint! Jeg spiser fornuftigt, og så længe man ikke propper slik og kage i hovedet hver eneste dag, så skal man sgu ikke have det dårligt med den vægt!

Gravide kvinder befinder på et tidspunkt i livet hvor det er meningen man skal tage på.

Jeg siger ikke, at vi skal droppe motion og leve skide usundt – det er hverken mor eller barn tjent med. Men jeg synes bare det er en skam, hvis nogle kvinder sidder derude og bekymrer sig om vægt som noget af det første. Kroppen ved hvad den laver, det tror jeg på. Og hvis der er noget galt med vægtøgning eller mangel på vægtøgning, så skal læge eller jordemoder nok sige til.

Jeg synes vi skaber uopnåelige idealer og krav for hinanden. Vi er alle forskellige, og jeg tror vi kommer så langt hvis vi stopper med at sammenligne os med hinanden – og så måske skider hul i hinandens vægt. Jeg er ikke selv hævet over det her “problem”. Jeg føler mig også underlagt et form for pres og kan føle mig utilstrækkelig når jeg føler, at jeg skal hamle op med andre kvinder. Så det har jeg besluttet mig for at stoppe med lige nu. Trives med den krop jeg har – også når jeg endnu engang står med væske i hele kroppen… helt ud i næsetippen faktisk. Hold op hvor så jeg ud! ;-)

13940933_10153684077251466_103927404_n

Note: Når jeg taler om vægt i indlægget her taler jeg ikke om overvægtige, da jeg godt ved de kæmper med nogle andre krav, som jeg ikke har forstand på.

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

4 kommentarer

  • Line

    Dejligt indlæg!
    Så vigtigt et emne at berøre.
    Fra eget synspunk var det hårdt at få kommentarer som “du har da slet ikke taget på, er din baby stor nok”, “din mave er godt nok lille”. Det var pisse træls at skulle argumentere for at min baby altså var okay. Jeg kan ikke gøre for at jeg er hende der har svært ved at tage på.

    Fra et sundhedsmæssigt synspunkt, så er det virkelig skræmmende at folk tænker “jeg vil ikke tage over 10kg på”. For altså.. det er jo det selv graviditeten vejer (livmoder+moderkage+baby+fostervand m.m).

    Fantastisk at du deler din holdning og at du hviler så meget i dig selv! Det håber jeg smitter af på andre gravide :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Fin påmindelse om at vi alle er forskellige.

    Jeg var let overvægtig og skulle derfor helst holde mig under 10 kg vægtøgning. Det gjorde jeg også lige præcis,men der skyldes vist også speciale – stress.

    Nå, men det jeg ville sige var at jeg 4 dage efter fødsel kun vejede 2,5 kg mindre end da jeg var højgravid (og følte mig meget snydt. Burde vel som min have tabt barnets vægt) og var 5-6 måneder henne før jeg havde tabt de 9 kg. Halvandet år efter fødslen vejede jeg en HEL del mindre end jeg havde gjort da jeg blev gravid.

    Så der er bestemt også meget forskel på hvornår fødsels kiloene slipper : hvis de slipper.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Channe

    Skønt med noget omvendt fokus på vægten!
    Men men.. Jeg proppede mig med slik og kage (og alt andet), da jeg var gravid og jeg tog 25 kilo på – men det har jeg på ingen måde det dårligt med, for det var nu engang det, som jeg havde lyst til (sikkert også pga. rygestop, men det er et emne for sig selv).
    Men trods 25 kilo (som er væk igen 6 måneder efter fødsel), strækmærker og løst maveskind, så fortryder jeg ikke en eneste kage – eller strækmærkerne for den sags skyld!
    Elsker tanken om, at de er kommet pga den smukke dreng, som jeg bar i min mave og han er i virkeligheden nok kun skyld i 20% af dem, men jeg er stadig okay med dem.

    Det jeg ville frem til er, at selvom man propper sig med slik og kage hver dag, skal man stadig ikke have det dårligt over det :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Bare … Tak. :-)

    Mvh nybagt mor

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Birthday girl