Incredibaby
Hvad arbejder jeg med?

De bedste og nemmeste cookies!

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er glad for søde sager. Det vil de der kender mig privat nok gerne skrive under på. Sådan har det altid været, og jeg er på røven hvis jeg en dag får et lavere stofskifte!

I øjeblikket er jeg ret hooked på chocolate chip cookies. Det er bare altid et hit, synes jeg. Især fordi de faktisk er lynhurtige at bikse sammen. Og så kan dejen gemmes i køleskabet, så man lige kan smide et par stykker på en bageplade så de altid er friskbagte!

Jeg laver altid en portion på omkring 12 stk.

Til 12 styk bruger jeg:

140 gram brun farin
120 gram sukker
1 æg
140 gram blødt smør
1/2 tsk salt
1/2 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillepulver eller vanillesukker
240 gram mel
200 gram chokolade

Rør brun farin og sukker sammen, og slå ægget ned i skålen. Pisk det sammen indtil det er en jævn blanding og tilføj smørret.

Bland alle de tørre ingredienser (udover chokoladen) og hæld det ned til sukker/æggeblandingen – lidt af gangen så det kan nå at blive optaget. Det kan være en fordel at skifte fra piskeris til en dejkrog hvis du bruger røremaskine.

Når dejen er helt jævn hakker du din chokolde groft, og hælder chokoladen i dejen. Giv det en tur med håndmixer eller røremaskine igen.

Sættes i køleskabet i min. 2 timer, og gerne et helt døgn eller 48 timer! Sættes på en bageplade i små kugler, der trykkes lidt flade. Jeg bruger ca. 50-70 gram per cookie, og sætter 6 på en plade.

Bages i 15 minutter ved 200 grader – så er de nemlig lidt bløde indeni ;-)

14191801_10153736415726466_594791881_o

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

7 kommentarer

  • Katrine

    Hmm. Skulle lige til at lave disse lækre cookies, men så undrer jeg mig alligevel over der står mel to gange? Kan du hjælpe mig med at opklare det mysterie? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Katrine,
      Den fejl rettede jeg faktisk for et par dage siden – kan du prøve at opdatere siden og se om det virker så? Men der skal i hvert fald 240 gram mel i :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Sanne
    Skal der ikke noget fedtstof i? Jeg har lavet dejen, og den var virkelig smuldret og kunne ikke rulles til kugler, så ledte lidt på nettet og fandt en opskrift mangen til denne, hvor der skulle 140 gram smør i. Det har jeg så smeltet lidt og blandet i, så nu kan jeg styre dejen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Mhm, lækkert!!! Lige hvad jeg har lyst til idag. Men jeg kan se du har skrevet mel 2 gange i opskriften (både 240 og 200 gr.) Hvor meget mel skal jeg bruge? ☺️👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Ej for pokker da – godt du så det! Det er 240 gram – det er rettet nu :D Må have været i gang med at skrive chokolade, og blandet de to linjer sammen ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    intet med indlægget at gøre, alligevel synes jeg du skal vide at du virker som et utrolig dejligt menneske, som er meget balanceret (: Håber du får aflastet kroppen, og blogget en masse. Kh fast læser :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Sikke da en dejlig kommentar at få – det varmer, kan du tro! Og skønt du læser med – sig endelig til hvis der er noget du godt kunne tænke dig at læse om! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad arbejder jeg med?