Incredibaby
Graviditetskjoler i stræk vol. 2

Vand i kroppen

Nu ved jeg godt, at hele Danmark er på den anden ende i ren begejstring over det lækre vejr. Og det ér sgu da fantastisk med 28 grader på en Septemberdag.

Ja, hvis man ikke er gravid altså.

Det har været ulidelig varmt i nat, og jeg kan mærke det i mine fingre i dag. Mest bare min højre hånd faktisk. Sådan var det også sidst. Væsken var slem i hænderne, og altid værst i den højre hånd. Jeg endte med karpal-tunnel syndrom sidste gang, og jeg kunne faktisk ikke rigtigt strække mine fingre, uden de nærmest “sprang op”. Ret ubehagelig lidelse, kan jeg roligt sige. Det kommer sig af, at væsken trykker på håndledsbåndet – det var i hvert fald hvad min læge fortalte mig sidste gang. Jeg godtog hans svar, og var bare glad for at det ville forsvinde efter fødslen.

For det er desværre det eneste der sådan for alvor hjælper på væske i kroppen. En fødsel, altså. Væsken kommer fordi hormonproduktionen ændrer sig, og blodet ikke strømmer ligeså hurtigt tilbage til hjertet, ifølge min jordemoder. Det er helt normalt og ufarligt selvom det lyder lidt drabeligt når man taler om blod og hjertet ;-) Og så er der jo også en livmoder der hver dag bliver tungere og trykker mere og mere på blodkarrene – som igen gør det svært for blodet at løbe tilbage.

Alt i alt en ond spiral som ikke brydes før fødslen. Jeg går et par kilometer hver dag, da jeg både afleverer og henter Elliot hver dag. Og så drikker jeg vand – “med væske skal væske bekæmpes” siger de kloge. Hvis jeg ikke havde for mange plukkeveer i forvejen, så tror jeg en god cykeltur kunne være godt for væsken. Motion skulle i hvert fald være en god ting for ligesom at øge blodcirkulationen.

I virkeligheden måtte varmen faktisk gerne bare holde sig væk fra indersiden af mit hus! ;-)

Så nu sidder jeg her og hviler mit bækken og gemmer mig for varmen der allerede har ramt de 20 grader. Når Elliot kommer hjem skal vi ud i det gode vejr og nyde det – han kan jo ikke gøre for, at jeg har ømme fingerled ;-)

Og nå ja, jeg bruger super meget tid på at manicurere mine negle, som I nok kan se. Not ;-)

14285168_10153770730096466_687728036_o

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

2 kommentarer

  • Pudsigt, at du skriver, at det eneste, der virker er en fødsel. Jeg fødte min datter i søndags og har fødder som en elefant – og det selvom, jeg ikke har haft vand i kroppen hele graviditeten 😉 Så det er ikke sikkert en fødsel virker 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hov ja – det skete faktisk også for mig. 14 dage, så skulle det gerne fortage sig helt. Det var faktisk skørt, for 2 timer efter fødslen var alt mit væske væk. Og så fortalte min jordemoder, at det er et ret kendt fænomen at det forsvinder helt – og så kommer det igen dagen efter. Af og til lidt værre. Men et par uger, så skulle man gerne være afvandet. Så benene op, og drik ligeså meget du overhovedet kan. Det hjalp virkelig for mig! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditetskjoler i stræk vol. 2