Incredibaby
Graviditetsdagbog: 31. uge

Vi har vel alle født lige meget, ikke?

Jeg uploadede et billede på Instagram i går. Det handlede om fødsel og smertelindring. For som I kan læse her og her, så fik jeg en epidural under fødslen af Elliot. Det er der ikke noget nyt eller underligt ved – det er der mange der får.

Men der er bare noget, som har undret mig lidt gennem længere tid. Ikke noget der har holdt mig vågen om natten, forstå mig ret ;-) Men noget jeg har bidt mærke i…

Jeg støder jævnligt på fortællinger og beretninger omkring fødsler der er gået godt og “helt uden smertestillende! :-D”. Igen, intet underligt i det som sådan. Men det jeg også bider mærke i er, at der sjældent er en beretning hvor der står “og med en epidural! :-D”

Og så kommer jeg til at gå og tænke lidt – måske fordi jeg går herhjemme og piller mig selv i navlen (som i øvrigt er poppet fuldstændig ud!). Men er det fordi, det i samfundets øjne er mere “sejt” at have født helt uden medicinsk smertelindring? Jeg synes nemlig også man ofte hører komplimenter som “hvor er det sejt, du klarede den helt uden smertestillende”, hvorimod jeg sjældent hører komplimenter som “hvor er det sejt, at du bad om smertelindring når det var det der skulle til for at få en god fødsel”. Det er ikke fordi folk siger, at man er en pivskid fordi man har bedt om eksempelvis en epidural. Men jeg synes bare meget sjældent jeg hører det blive italesat som “sejt” at føde med smertelindring. Og det er jo ikke fordi jeg siger det er underligt, at de der føder uden smertelindring fortæller om det. Jeg synes måske nærmere det er underligt, at vi der har født med smertelindring ikke har samme behov for at indkorporere det som en del af vores fødselsberetning – med mindre vi virkelig uddyber.

Min egen opdatering lød eksempelvis således: “I torsdags kom vores livs kærlighed, Elliot, til verden efter 9 timers fødsel. Han er helt igennem perfekt, og lykken vil ingen ende tage. Tusind tak for alle lykønskningerne vi har modtaget!”

Og så kan I jo selv indsætte en passende mængde smileyer ;-) Måske jeg ville have indsat en lille indskudt sætning med … “efter 9 timers fødsel og ingen smertelindring.” hvis jeg havde klaret den uden? Det ved jeg sgu ikke, og det finder vi jo selvsagt aldrig ud af. Jeg synes bare det virker som om, at man er mere stolt af at have klaret den uden medicinsk smertelindring end med. Måske er det bare mig, men det er ikke min opfattelse ud fra kommentarerne på instagram :-)

En fødsel er vel en fødsel uanset hvordan barnet er kommet til verden?

Det defineres i hvert fald således:
det at et (færdigudviklet) barn presses ud af livmoderen og fysisk adskilles fra moderen”

Og det er vel sejt at have presset et menneske ud af et lillebitte hul, ikke? Eller at have gennemgået en operation for at bringe sit barn til verden på bedst mulig vis – også ret sejt, ikke?

Der er lige så mange fødsler, som der er gravide – og der er lige så mange holdninger til smertelindring som der er til alle mulige andre ting. Det er altsammen individuelt.

Men det jeg ikke synes er individuelt er, at alle mødre har født. Og alle mødre er nøjagtigt lige seje uanset hvordan barnet er kommet til verden. Nem fødsel eller svær, smertelindring eller ej, vaginalt eller via kejsersnit.

Og hey – de mødre der ikke har født barnet selv er også megaseje. For de har nok gennemgået endnu mere end vi andre har!

Nå, men det var egentligt bare det jeg ville – komme med lidt tankemylder på en kold fredag.

IMG_0337

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

6 kommentarer

  • Lise

    Jeg fødte min datter uden smertelindring, men det gør mig hverken mere eller mindre sej end andre mødre. Efter fire timers veer var jeg ni cm. åben og det var for sent at få anden smertelindring end at komme i badekar. Min fødsel varede otte timer fra første ve til min datter lå på min mave. Under graviditeten havde jeg besluttet, at jeg for så vidt muligt ville undgå smertelindring; udelukkende pga. eventuelle bivirkninger. Skulle det blive nødvendigt med smertelindring, ville jeg dog aldrig tøve med at tage imod!

    Hvis min næste fødsel forløber på samme måde som denne, vil jeg gerne undgå smertelindring igen. Jo, det gjorde afsindigt ondt og jeg har aldrig oplevet værre smerte, men de otte timer var til at overkomme. Vi er alle forskellige og ingen fødsler er ens. Intet valg er forkert, så længe det føles rigtigt for den enkelte kvinde. Det vigtigste er trods alt at mor og barn kommer godt igennem fødslen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Enig! Uanset hvordan man har født syntes jeg kvinder er det sejeste! Det er en kamp at få er barn til verden og jeg har lagt øre til en masse fødsels beretninger og jeg har taget hatten af for dem alle. Men når det kommer til mig selv, skal jet tit hører for “du fik kejsersnit, du ved intet om hvordan det er at føde”. Det syntes jeg er tarveligt. Jeg fik katergori 2 akut kejsersnit og jeg nåede ikke engang at få lov at sluge det chok der kom jeg vidste ikke engang mit barn skulle til verden her gik jeg i min 33 graviditets uge og var bare sikker på den lille var stille idag, sagen var noget helt andet og alt skulle gå stærkt. Jeg ville sku have givet alt for at få min lillemand op på brystet efter mange timers hårdt og smertefuldt arbejde, istedet for at være på en kold og uhyggeligt operations stue fyldt med alt for mange mennesker og et barn som bliver løbet væk med 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Nu må jeg også lige på banen. Jeg ville have kommenteret på din insta, men det bliver på bloggen i stedet. Jeg er 29 år og fødte vores søn i februar ’15 (har lillebror i maven som kommer til april). Min fødsel tog 32 timer, fra første ve og til han var ude. Bevares de første 24 timer kunne jeg være i det og kunne mærke at det gik fremad. Jeg nåede personligt til et punkt (efter et døgn med veer) hvor jeg følte at jeg gik glip af fødslen, fordi smerterne havde været så slemme, i så mange timer. Så efter lattergas, varmepuder (det var nærmest provokerende, de hjælper ikke på en skid), karbad og 3 vagtskifte, bad jeg om at få den epidural, jeg var DESPERAT efter en lille pause. Den blev lagt og det var den bedste beslutning jeg tog det døgn. Den gav mig ro i et par timer og da de slukkede for den igen gik der 1,5 time og 3 presseveer, så var sønnike ude. Det handler ikke om ikke at kunne klare smerten eller være mere sej end andre, jeg tror hovedsageligt at det drejer sig om tid. Havde min varet 23 timer, var jeg kommet igennem på lattergas og intet andet. Personligt havde jeg ikke behov for at spille helt eller bevise noget, jeg skulle bare have min søn til verden, og komme ud af det i live – for det bliver man fandeme i tvivl om midt i 4-8 cm udvidelsesfasen :-) så lang historie kort, jeg er helt enigvi dit synspunkt på den omdiskuterede epidural.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min kone fik et kejsersnit da vores datter hverken havde hoved eller numse stående.- det synes vi nu var ret hardcore at stå midt i 💪🏻 . Hun har lavet et barn og det er da for sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg venter tvillinger og er læge lige om lidt og jeg har bedt om at få lagt en epi på forhånd, hvis de nu lige pludselig skal konvertere til sectio, så jeg ikke skal bedøves helt. Jordemoderen blev dælme også lidt overrasket over jeg allerede havde tænkt på det i uge 24.

    Jeg synes, man skal gøre hvad der er rigtig for en selv og man er fuldstændig lige så sej om man vælger det ene eller det andet. Fødslen skal helst være en god oplevelse, så jeg synes det er synd, når man af og til hører at kvinder har holdt fast i ingen smertelindring fordi det skal være en naturlig fødsel. Det er der ingen, der vinder på i følge mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil give dig helt ret – alle mødre er seje :) Jeg tror faktisk det med at nævne den ‘manglende’ smertelinding når man fortæller folk i deltaljer om fødslen i virkeligheden er fordi man – selv med smertelindring – er rocker sej når man føder! Så det er lidt overraskende for en, at det kan ske uden og derfor nævner man det (måske – det er bare en teori). Jeg var f.eks. personligt overrasket over at det lykkedes mig at føde på to panodiler og varmt vand i et badekar som smertelindring… Dermed ikke sagt jeg var sejere end min søster som fik smertelindring, men til gengæld fødte en stjernekigger. Det er da også for sejt gjort! :) Kærlighed ud til alle mødre og fødende – ALLE gør det godt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditetsdagbog: 31. uge