Incredibaby
Vinderen af 3. adventskonkurrence

Sunket mave og 1 måned til termin

15493962_10154000995711466_1991813867_n

Godmorgen og glædelig 12. December! 12 dage til juleaften, og 31 dage til termin. Vejret er ikke noget at råbe hurra for, men det er humøret til gengæld! Lillebrors ankomst nærmer sig med hastige skridt, og utålmodigheden har endnu ikke meldt sin ankomst. Jeg nyder den sidste tid alene med Elliot, og bliver helt varm indeni ved tanken om, at vi snart giver ham en bror. Det er da en gave der er til at tage at føle på! :-)

Vægten sagde plus knapt 10 kilo, da jeg var ved jordemoder i fredags. Væske er jeg indtil videre sluppet for, og det samme gælder strækmærker. Det er jeg ret oppe at køre over, og nyder det så længe det varer – man ved jo aldrig, om det når at komme her de sidste uger ;-)

Maven er sunket nedad nu, kan jeg se. Egentligt, var det Mads der bemærkede det i morges. I weekenden bemærkede min svigermor det også, men det var først da Mads også kommenterede det, at jeg tænkte nærmere over det. Og de har sørme helt ret, har de. Den er sunket godt nedad lige pludselig, og jeg kan heller ikke længere rokke med lillebrors hovede – så måske står han fast dernede i bækkenet? Det kan min jordemoder nok be-eller afkræfte på fredag når jeg igen skal afsted.

Da jeg ventede Elliot sank maven ca. halvanden uges tid inden jeg fødte, så jeg håber ikke at denne gang kommer til at have samme forløb. Vi skulle trods alt gerne lige nå ind i år 2017 før lillebror kigger ud til os – men sådan noget bestemmer man jo ikke selv. Så på den måde er han velkommen når han synes han har fødselsdag – og så må vi andre jo tilpasse os efter det.

Jeg nåede aldrig at pakke en taske til sygehuset sidst – i stedet måtte Mads febrilsk smide tingene ned i tasken imens jeg forsøgte at huske det hele. Så måske jeg denne gang skulle få tasken pakket engang i uge 36 denne gang, i stedet for at blive ved at tænke “vi har gooood tid endnu” hele tiden…

I forhold til for halvanden uge siden, så ligner maven altså lidt en træt ballon efterhånden ;-)

15423619_10154000995691466_1170213333_n

 

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderen af 3. adventskonkurrence