Incredibaby
Graviditetsdagbog: 38+0 og ukendt territorium

Sidste jordemoderbesøg – måske…

Så blev det tid til et af de sidste jordemoderbesøg. I morges var jeg en tur forbi min (i øvrigt vildt søde) jordemoder. Hun målte og mærkede og vejede, som de nu gør ved sådan et check. Alt var i skønneste orden, og lillebror stortrives.

Hun målte mit såkaldte symfysefundusmål til 35 cm, og skød lillebror til 2800 gram her 38+1. Mit blodtryk har i denne graviditet ligget smukt på et stabilt niveau hvorimod det med Elliot var til den høje side lige op til fødslen i uge 37. Og nå ja, så var der heller ikke nogen tegn på sukker eller protein i urinen. Ikke fordi vi behøver at tale om mit tis……

Videre fra det emne – der var stadig ingen væske at spore sagde hun, selvom jeg nu synes der er rigeligt med væske i anklerne ved sengetid. Det tæller åbenbart ikke, kunne hun informere mig om. Så mine æblekinder er helt afgjort ikke lavet af væske (pis også…), men altså nærmere julegodter ;-)

Vægten siger nu ca. +12 kg, og det er jeg egentligt ganske godt tilfreds med. Jeg har hånden på hjertet rullet mig i chokolade og cola de sidste par uger, så det er ganske ufortjent at jeg ikke er blevet større. Det kan dog stadig nå at komme her de sidste uger. Det samme med strækmærkerne, som har været så søde at holde sig væk fra mit maveskind indtil videre.

Jeg føler mig mildest talt efterhånden næsten handicappet når jeg forsøger at tage strømper og sko på. Jeg vil, af princip, gerne gøre det selv. Sådan lidt for at lade som om det slet ikke er så galt at være højgravid måske. Men jeg må indrømme, at det sgu efterhånden kniber lidt at få hænder og fødder til at nå samme henover maven. Det er dybt ubehageligt, faktisk ;-)

Nattesøvnen er desværre heller ikke helt så skøn længere, hvilket er lidt en skam når Elliot sover som den lille champ han er. Han er så god for tiden. Sød og glad for sin mor altid, og det gør altså ventetiden noget sjovere.

Utålmodigheden, som jeg jo åbenbart taler meget om, har endnu ikke ramt mig for alvor. Det skyldes altså ikke, at jeg er en tålmodig engel der aldrig bliver træt af at være gravid. Det skyldes nok nærmere, at vi har brugt de sidste par uger af graviditeten på at være december-travle, og nok egentligt ikke synes at en fødsel er mega praktisk før vi lige når ind i 2017 som minimum. Og jeg er optimistisk omkring, at vi når hen i 2017 før jeg føder. Jeg har intet at have det i – men jeg tænker ikke, at det bliver noget problem nu hvor vi egentligt nærmest er kommet i mål :-)

Jeg synes det er så skønt og dejligt at tænke på, at han snart er ude hos os. Om 14 dage har jeg endnu et jordemoderbesøg, og jeg er spændt på om den aftale bliver aflyst eller ej :-)

img_7961

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditetsdagbog: 38+0 og ukendt territorium