Incredibaby
Mine ønsker til fødslen

I dag råber jeg fandme RØV!

39+1. 6 sølle dage tilbage til termin. Og jeg har det mildest talt af røven til i dag. Sådan rigtig skidt på “utilpas i hele kroppen”-måden.

Det startede i nat, hvor jeg begyndte at få den lede halsbrand. Kombineret med sure opstød. Kombineret med, at jeg faktisk ikke rigtig kan vende mig i sengen med mindre jeg laver et meget lidt elegant krumspring. Noget med først at “slide” det øverste ben heeeelt over til den anden siden, og så i en meget beslutsom bevægelse få det andet ben svinget med derover samtidigt med, at armen nærmest kaster den store mave i samme retning. På ingen måde rart – og jeg ligger sgu ikke engang godt, vel? Og gudhjælpemig, om barnet ikke hikker 3-4 gange hver eneste nat. Sådan 3 kilos hikkende baby kan altså mærkes, kan jeg hilse at sige. Glasset er halvt tomt i dag, kan I mærke det? ;-)

Jeg har simpelthen haft de bedste dage her ovenpå sygdommen. Jeg har fået gjort hovedrent i hele hytten. Altså, vi snakker: afkalket brusekabinen, rengjort hele badeværelset med skuresvamp og pudset alt efter derinde, skuret køkkenskabe rene, vasket gulve og jeg skal komme efter dig. Energi-niveau, jeg ikke har set siden i sommers. Tor-na-do!

I dag har jeg kvalme, åndenød, let hovedpine, er en smule svimmel, og tvinger mig selv til at drikke og spise – kun fordi jeg jo ligesom skal have noget indenbords. Jeg er trættere end træt, og kan mærke at der er begyndt at komme væske i mine fingre.

Nu gik det sgu ellers lige så godt, ikke? Det gør det virkelig ikke i dag. Jeg glæder mig allerede til en forhåbentlig bedre dag i morgen. Sure tykke Sanne er sgu ikke særlig godt selskab, egentligt.

img_9500

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine ønsker til fødslen