Incredibaby
Instagramfantastisk eller instagramfanatisk?

Lad ikke mit tilvalg forklare dit fravalg!

Det hænder af og til, at jeg falder over en kronik eller lignende, som omhandler børn. Fravalget af dem, faktisk. Det frivillige fravalg, skal lige siges. Ikke den ufrivillige barnløshed. I går var en af de dage, hvor jeg faldt over en sådan kronik.

Hvis der er noget jeg – eller andre for den sags skyld – ikke skal blande mig i, så er det hvorvidt andre mennesker ønsker børn eller ej. Det er en privat sag, og det rager ikke andre.

Ligesom det jo heller ikke rager andre, at jeg har valgt at (og har været så heldig at kunne!) få børn. 2 styks endda.

Og det er der jeg står lidt af.

For det irriterer mig. Det irriterer mig faktisk grænseløst, at der bliver kommenteret på tilvalget af børn når fravalget af dem skal forsvares. Jeg har flere gange læst kronikker og interviews om emnet, og erfaret at fravalget ofte bliver forklaret med elementer fra tilvalget. Dybest set forklares fravalget af børn med noget de intet aner om. Nemlig det at have børn. Og jeg mener ganske ærligt, at man intet aner om at have børn hvis man ikke har dem. Det lyder måske som om, at jeg føler mig bedre eller klogere fordi jeg har børn. Det er ikke sådan det skal forståes, lad mig understrege det. Men det at have børn har så mange facetter, at jeg altså ikke mener man kan sætte sig ind i det før man står der selv.

Det er også derfor, at jeg ikke synes man kan begrunde fravalget med, at man ikke vil have de ting som tilvalget byder på. Jeg læser ordene, som bekræfter at de gerne vil forklare hvad de hellere vil. Men det bliver passivt aggressivt, for i virkeligheden bliver der løbende i teksterne gjort sarkastisk grin med mødre på instagram og stillet undrende spørgsmålstegn ved, om man virkelig aldrig har været lykkeligere end da barnet kom til verden? Som om, at det da egentligt har været et lidt sølle liv indtil da, hvis man ikke har oplevet en større lykke. Personligt har jeg ikke oplevet en større lykke end da mine børn blev født, det skal jeg blankt indrømme.

Jeg er faktisk generelt lidt træt af vores tendens til, at vi ofte taler om de ting vi ikke vil have. I stedet for at fokusere på de ting vi gerne vil. (Det er faktisk sådan helt generelt i vores samfund, at jeg synes den tendens hersker – og jeg er også selv slem til det! Nå, sidespor…) Jeg vil meget hellere læse en kronik der fortæller, at vedkommende ikke vil have børn fordi han/hun hellere vil nogle andre ting. Jeg gider ikke læse om, at hun eksempelvis ikke gider at sprække helt om til endetarmen. For det er rent faktisk en meget lille procentdel af kvinder, der oplever det. Og ofte kommer der også en smøre omkring, at de ikke har lyst til at deltage i popularitetskonkurrencer på facebook om det sødeste barn og hvad ved jeg. Og at livet er mere og større end børn. Altsammen fair tanker, og meninger.

Men det irriterer mig, og jeg tager det nok en smule personligt. Jeg kan mærke, at det pisser mig af. At forældreskabet bliver en smule latterliggjort, og banaliseret når folk skal forklare hvorfor de ikke vil have børn. Jeg vil sgu bare hellere høre om hvad de hellere vil i stedet for, fremfor en opremsning af hvor lidt de ønsker børn, og hvorfor. Det bliver til en opremsning og en, formentligt uintenderet nedgørelse, af os forældre som ikke har andet indhold i livet end vores børn fordi vi lader os opsluge. At vi engang havde så meget indhold og potentiale. Men så kom børnene. Stakkels os.

Nej, fandme nej. Ikke stakkels os. Men heller ikke stakkels jer, der ikke vil have børn. For I vil noget andet. Og det er så i orden. Det er jeres sag, og jeg forstår sgu godt I ikke gider at skulle forsvare jeres valg. Fuck de, der tror de skal blande sig i, eller kommentere på, jeres valg

Men derfor håber jeg måske, at I også kan forklare jeres eget valg, uden at kommentere på mit?

img_5320

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

5 kommentarer

  • Pernille

    Som Annemarie skriver: SÅ ENIG!
    Generelt synes jeg folk skal blive bedre til at passe deres eget liv fremfor at kommentere og til tider svine andres til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kvinde26

    Jeg er en af “dem” som ikke ønsker børn, ja (!) det er en privat sag i mellem mig og min partner. Men alligevel når man står der og folk spørger “skal i ikke snart have børn” og man siger “nej det ønsker vi ikke” så er det svar aldrig(!) nogensinde nok, det er som om man skylder andre en forklaring eller man så pr automatik er vildt egocentreret,hvilket er provokerende, ja begge dele faktisk. Jeg prøvede her for nylig i min klasse, hvor alle har børn (undtagen mig og en anden) de spørger mig så har du børn? “nej siger jeg” og håber de stopper der, men de forsætter…”skal i ikke have nogen, de er jo så dejlige” hvor jeg svarer: Nej, det har mig og min kæreste ikke planer om, vi vil gerne andre ting” Hvor de blev provokeret af mit svar. Så tænker jeg hvordan skal man nogensinde tilfreds stille “dem” med børn, med sit svar? for enten er man for lige ud, for provokerende eller så er man egocentreret. Det er som om det er sådan et kæmpe tabu, så er man med det samme den mærkelige, det er sgu ikke så fedt enlig. Jeg sad i langt tid med mine klassekammerater og skulle forklare hvorfor, at mig og min kæreste elsker at rejse, at vi drømmer om at flytte til udlandet, at vi elsker to- somheden,den økonomiske frihed og friheden i livet. Så siger de “Jammen man kan altså godt rejse med børn?, vi har da penge og frihed? måske du bare skal rejse nogle år?” Hvor jeg bliver sur indeni, det kan jeg mærke. Vi skal ikke “bare” rejse et par år eller lige vente på det øjeblik hvor mine æggestokke skriger, for det gør de IKKE. jeg har aldrig nogensinde ville have børn, legede ikke engang med dukker som barn. Men fandme nej om mit svar slet ikke var godt nok. Et svar som “jeg vil ikke” burde faktisk være nok, men nej det er det ikke i mange’s øjne. Det er trættende(!) Jeg bryder mig ikke om at man kører på det personlige på andre folk, jeg kunne aldrig finde på at sige til at gravid veninde “ej, hvor træls du er gravid og skal have et barn” jeg er da lykkelige for hendes lykke og kommende baby, jeg skal bare aldrig selv være i den situation eller være gravid, men derfor kan jeg da stadig være glad på hendes vejne. Desuden dem som ikke vil have børn, “hader” heller ikke børn, det får jeg tit afvide “hader du børn” men det gør jeg faktisk ikke, jeg passer tit min niece, hvilket jeg nyder. Jeg nyder også at aflevere hende. At det ansvar kun var mit i et par timer, og jeg nu kan gå tilbage til mit liv, og det liv jeg har med min kæreste. Det liv vi har pusslet sammen af de brikker vi gerne vil have det skal indeholde. Lidt ligesom en livstil, der er jo heller ikke nogen som skælder mig ud for at vælge økologi, men at jeg ikke vælger børn, ja så skal jeg skamme mig. det er jeg træt af, for jeg “skal” ikke noget her i livet, jeg står ikke til ansvar for at kvoten for børn bliver større. Jeg har et ansvar for mig selv, min kæreste, mine værdier. Og den fremtid jeg vil have og være tilpas/lykkelig i. Det som ville være værre er da at få et barn som slet-slet-slet ikke er ønsket, så er man da først en dårlig mor. Det var bare mine tanker og erfaringer jeg har haft mig igennem “jeg vil ikke have børn” -junglen.

    Hilsen Kvinde26

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • EKvaran

      Gud hvor er det trist at læse, at du/I har så meget bøvl med at forklare jeres valg. :( Tænk at folk er så stride at dømme jer, fordi I rent faktisk følger jeres ønsker. Når man skal ind og diskutere sit fravalg med nogle som har tilvalgt det, bliver det jo hurtigt en mudderkastning. Det er ærgerligt. Jeg håber for dig/jer at mennesker I møder bliver noget mere forstående for jeres valg! :)
      Hilsen Elsa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hørt.
    Det der med at pege fingre af andres valg skal man bare lade være med. Og helt enig man ved ikke hvad det vil sige at have børn, syge og raske, før man står der selv. Hjemme hos os har vi også en dreng med handikap. Det tror folk ofte de ved noget om hvordan det er. Det gør de ikke. Synes vi skal blive bedre til at ikke vide hvordan noget er. Og indrømme det. Tak for en god og indholdsrig blog😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemarie

    Så enig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagramfantastisk eller instagramfanatisk?