Incredibaby
Lad ikke mit tilvalg forklare dit fravalg!

Barnedåb, vaccination og mellemørebetændelse

Åh ja, det kan godt mærkes, at jeg har fået mere at se til. Indlæggene her på bloggen er ikke så faste som de engang var, men jeg er her stadig. Og det håber jeg også, at I er! :-)

Herhjemme går det godt. Hvis man ser bort fra sygdom. Elliot har været igennem en omgang mellemørebetændelse med en sprunget trommehinde. Stakkels dreng :-( Han har heldigvis taget det i stiv arm, og har faktisk ikke brokket sig meget om dagen. Nætterne har været lidt hårde. Heldigvis er det vist forbi nu. Han har sovet godt de sidste 3 nætter, og det kan altså mærkes på energiniveauet for os allesammen! :-) Jeg kan mærke, at han bliver mere og mere selvhjulpet for hver dag der går, og han har fået interesse for at tage sit eget tøj på. Det går ikke skide godt, men han prøver. Og det er vigtigst ;-) Potten er også ved at være ret interessant, hvilket er noget han selv efterspørger. Han ved, at han skal på potten inden han eksempelvis skal i bad, og så finder han den selv frem. Så det er altså ikke noget vi beder ham om eller presser ned over hovedet på ham. Det skal man dælme passe på med, har jeg hørt!

img_5853

img_5855

Elton er i dag blevet vaccineret. Han er nemlig blevet 12 uger, og dermed også næsten 3 måneder. På torsdag er det d. 13. april, og altså 3 hele måneder siden vi fræsede afsted mod Kolding Sygehus med veer der havde fart på. Fødselsberetningen kan I forresten finde her. Vaccinationen tog han meget pænt, og skreg kun i få sekunder fordi han blev lagt til brystet. Så spiste han lidt, og var derefter i godt humør igen.

img_1736

Barnedåben fandt sted i lørdags, og navnet blev Elton Bisp Agersnap. Så nu er han ikke længere “Dreng Larsen” (mit efternavn er Larsen, hvilket jeg ikke rigtig bruger. Og snart hedder jeg det jo slet ikke længere!) Det var en hyggelig dag med den nærmeste familie (som jo tæller tæt på 30 mand), med mad vi selv stod for med hjælp fra familien. Drikkevarer købte vi i Tyskland, og pynten bestod af Søstrene Grene ting og tulipaner+eukalyptus på bordene. Meget simpelt og nemt ;-) Billeder fra selve festen bliver holdt privat, da vores familier ikke skal eksponeres offentligt bare fordi jeg har valgt at dele mit liv herinde :-) Men det var en skøn dag!

img_5320-1

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad ikke mit tilvalg forklare dit fravalg!