Incredibaby
Sommer(hus)ferie med børn (og is, rosé og cykeltur)

Ammestop

Da Elton blev født brugte han de første 2 timer på at spise. Uafbrudt, faktisk. En sulten fyr, fandt vi ud af. Og sådan kunne han kendetegnes de første mange måneder. Sulten, og god til at spise. Ved brystet, for sutteflaske ville han ikke kendes ved. Overhovedet.

Vi skal til bryllup her i august, og skal selv giftes i oktober. Det var dog mest brylluppet i august der gjorde, at vi altså helst skulle have lært ham det med den sutteflaske. Jeg har ikke lyst til at tage til min brors bryllup med en baby på armen. En baby på over 7 måneder, that is. Jeg synes (og det er jo blot min personlige holdning), at han er stor nok til at blive passet i den alder. Hvis han kan undvære brystet.

Han tog dog lige pludselig en sutteflaske. En Pigeon fik vi ham til at tage. Han fik den ikke ofte, men engang imellem når han blev puttet. Det gik fint, både med modermælk og erstatning i flasken.

Da han ramte de 6 måneder skete der pludselig noget. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg tror, at det er det de kalder ammestrejke. Det kan også være, at flasken har været skyld i det. Men han har bare fået den så sjældent, at jeg næsten ikke kan forstå det, hvis den har gjort udslaget… Nå, men han begyndte altså at afvise brystet. At sige nej tak, og jeg synes faktisk til sidst at det føltes som overgreb når jeg lagde ham til brystet.

Jeg kunne sagtens have taget kampen op og reddet amningen, tror jeg. Det ville have taget tid, og mange udpumpninger, for Elton ville slet ikke have brystet. Men faktisk, så passer tidspunktet mig ret fint. Han er ved at være stor at håndtere under en amning og jeg kan også mærke, at jeg aldrig ville komme til at amme efter 1 år. Det føles ikke rigtigt for mig, for allerede nu er jeg ved at føle han er lidt stor. Ikke for stor, men bare til den store side. Sådan er vi så forskellige, og lad mig lige understrege, at jeg bestemt ikke har noget problem med andre der ammer i længere tid! Jeg ville på ingen måde have “taget det fra ham”, men jeg er heller ikke grædefærdig over, at amningen er slut. Det var da lidt sørgmodigt, da jeg i går morges ammede ham for hvad der skulle vise sig at være sidste gang. Jeg vidste ikke, at det var sidste gang for alvor, men jeg vidste godt at det snart var helt slut.

Jeg har valgt at lade være med at lægge for mange følelser i det, og tænke på det således: Det er mad. Ernæring. Føde. Ikke andet. Det behøver det i hvert fald ikke at være. Og jeg er nødt til at tænke på det således, så jeg ikke skal gå og være super ked af det. Det er der ingen grund til, synes jeg ikke. Der er helt sikkert mange følelser indblandet i amning. Men personligt synes jeg måske også, at vi lægger lidt for mange følelser i det. Det er jo også derfor, at det kan være pisse svært for mødre at acceptere, at man må give flaske i stedet for. Det er egentligt fjollet, for et mæt barn er et glad barn. Og man er altså ikke bedre fordi man putter et bryst i munden på barnet i stedet for en flaskesut. Overhovedet ikke. Just the same. To sider af nøjagtigt samme sag.

Jeg kan godt høre, at det lyder som om jeg forsvarer min beslutning. Men det gør jeg ikke. For der er intet at forsvare. Jeg har ikke lyst til at kæmpe kampen for at fastholde amningen på nuværende tidspunkt. Jeg gider ikke pumpe ud og blive ved at lægge ham til brystet for at blive afvist igen og igen og igen. Det er ikke sjovt, det synes jeg virkelig ikke. Og så har jeg også en 2-årig, som jeg hellere vil bruge tid med når Elton sover i stedet for at pumpe ud :-) Ret simpelt, faktisk.

Så nu er amningen altså slut for os, og det er så fint. Det har været et perfekt og ukompliceret forløb, og han har selv sagt fra. Sagt farvel og tak. Og det har mine bryster faktisk også, for i kraft af at amningen naturligt er nedtrappet, så er de nu tomme for mælk og har klaret opgaven og givet faklen videre til flaske og skemad. Og så ser de sgu lidt triste ud nu hvor der ikke længere at mælk til at give fylde. Haha!

Jeg har i øvrigt også forsøgt at tænke på fordelene ved at amningen er overgået til flaske:

  • Det er nemmere at give mad i bilen
  • Jeg behøver ikke at finde et sted at amme når vi er ude. Jeg kan fiske flasken op af tasken lige hvor vi er. Elton vil gerne spise den kold. Og jeg bryder mig ikke altid om at amme midt i en forsamling :-)
  • Mads kan hjælpe med at give mad
  • Elton kan blive passet når vi skal til bryllup
  • Jeg kan drikke mere end ét glas vin
  • Elton er begyndt at sove længere stræk om natten, og får kun mad maks én gang pr. nat.

Amning af 2 børn. Det er sgu meget godt gået, synes jeg. Også selvom det ikke har været super længe nogle af gangene. Det handler nok om min egen ihærdighed – eller mangel på samme. Det har jeg det heldigvis fint med :-)

img_4816

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @incredibabydk, facebook @incredibaby og snapchat på "sanneagersnap"
   

1 kommentar

  • Amning er noget mystisk noget, synes jeg. I perioder hadede jeg det! Men sønnike ville ikke undvære, og mælk skulle han jo have. Det var også udelukkende min beslutning at stoppe, da han var 11,5 måneder. Det var den rigtige beslutning, men engang imellem kan jeg godt tage mig i at savne det. Jeg kunne sagtens amme ham nu (hvis man ser bort fra det faktum, at amningen stoppede for over to år siden, så det er nok begrænset, hvad der ville kunne suges ud 😆) – det ville jeg aldrig have troet, hverken præ barn eller mens jeg stadig ammede.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer(hus)ferie med børn (og is, rosé og cykeltur)