Incredibaby
Nybyggeri: En status på valg af byggefirma

Gode råd, hvis du overvejer nybyggeri

Vi nærmer os efterhånden en beslutning ift. byggekontrakt på vores kommende hus. Vi har været i gang med processen i næsten 2,5 måned, og vi har bestemt også taget os god tid. Vi har måttet træde et skridt tilbage flere gange, for at mærke efter i maven. Det er så vigtigt, at man har den helt rigtige mavefornemmelse med det firma, der skal bygge ens kommende hus. For vores vedkommende regner vi med, at det skal være det hus, vi skal blive i de næste mange år. Det er ikke en lille opgave, man skal have løst. Det er også derfor, vi har taget os meget god tid!

Det er også først i går, at vores nuværende hus blev sat “rigtigt” til salg. Det har ligget i skuffen siden december, og først nu har vi fået taget billeder, og ladet huset gå online. Knapt 2000 gange er huset blevet set det første døgn, og det er nok primært nysgerrige sjæle, det ved jeg godt ;-) Men vi har dog en fremvisning allerede i morgen, så der sker en lille smule allerede fra start :-)

Nå, men tilbage til emnet. Hvis man står og skal bygge nyt hus for første gang, så ved man formentligt ikke særlig meget om selve processen. Vi gjorde i hvert fald ikke! Der ér dog nogle ting, jeg synes vi har gjort rigtigt. Og nogle ting, vi måske ikke havde behøvet.

  • Start med at finde ud af hvor meget i må låne. Lad være at indhente tilbud før I ved, hvad I har råd til. Det er så dumt at forelske sig i noget, men alligevel ikke har råd til.
  • Kig efter firmaer på nettet, og læs lidt om dem. Bygger de eksempelvis overhovedet der, hvor I vil bygge? Og bygger de kun fuldmuret, eller slet ikke fuldmuret? Betaler de grunden for jer imens byggeriet står på? Betaler man først ved indflytning eller i rater?
  • Tjek trustpilot, men vær kritisk! Man kan jo få bedømmelser fjernet igen, hvilket man jo desværre hører om. Så brug det som en temperaturmåler, men lad være at lægge for meget i det.
  • Tag ud og se udstillingshuse fra forskellige firmaer. Få en fornemmelse af kvalitet, finish, byggestil og lign. Find ud af, hvad I godt kan lide ift. tagkonstruktion, husets form osv.
  • Book byggemøder, og indstil jer på, at I ikke har travlt. Der er ingen grund til, at være alt for sultne. Der er masser, der gerne vil bygge jeres hus. Så lad være at haste jer igennem byggemøder med så få firmaer som muligt, for at fremskynde processen. Vælg minimum 3 firmaer ud, og sammenlign æbler med æbler! Hvis I vil sammenligne tilbud fra forskellige firmaer, så skal man sørge for, at det er samme tilbud man sammenligner. Tilvalg, fundering og alt andet skal være helt ens. Ellers giver det ikke et klart billede.
  • Vid, at alle har dårlige og gode historier om forskellige firmaer. De bygger huse – der vil altid være så fejl. Vær mere opmærksom på, hvordan firmaerne har håndteret fejlene efterfølgende.
  • Vær realistisk ift. mulighederne med jeres budget. Man kan aldrig få det hele (med mindre man enten har virkelig mange penge, eller virkelig få krav). Det er et spørgsmål om prioritering af ønsker, og måske nogle billigere løsninger, som kan opfylde behovet.
  • Meld jer ind i facebookgrupper for nybyggere – der er sindssygt mange erfaringer at trække på!

God fornøjelse – det er en super sjov og spændende proces! Vi har i hvert fald hygget os med det, og nydt at vi ikke har haft travlt! :-)

 

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

1 kommentar

  • Kamilla

    Vi har bygget med Milton. Fantastisk firma! Min mand er ingeniør og fik sit arbejde til at kigge kontrakten igennem og lave små notitser til ting vi sku spørge ind til/ ha ændret osv! Klart en kæmpe fordel! Ellers virkelig virkelig tilkøb en ekstern byggesagkyndig til hvis nu noget sku gå galt! Av en masse trælse eksempler i vores område som kunne ha været undgået!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nybyggeri: En status på valg af byggefirma