Incredibaby
Børnevenlig vegetarlasagne

Børnevenlig vegetarmad: Linser i karry

Som I nok har bemærket, hvis I følger med hos mig her på domænet eller på instagram, så er jeg blevet ret begejstret for vegetarmad. Egentligt bare fordi, jeg gerne vil nedsætte vores indtag af kød her i husstanden. Der er ikke noget galt med at spise kød, men det er nok et af de steder hvor vi allesammen er nødt til at forbedre os lidt. Vi spiser i hvert fald ret meget, for meget kød her i det lille danske land.

Og hey – jeg synes også kød er pisse lækkert!

Men jeg har også fundet ud af, at man faktisk kan lave ret spændende mad – også uden kød.

I dag står aftensmaden på linser i karry, som lige nu står og simrer på kogepladen. Drengene leger med bobles, og jeg har tid til at få skriblet opskriften ned imens. Det er virkelig fantastisk som de kan underholde hinanden for tiden. Ren fornøjelse!

Nu til opskriften. Jeg havde egentligt planlagt at lave denne ret fra Maria Vestergaard, men er altså endt ud i en anden version, som dog minder om. Karry-retter er trods alt ikke SÅ forskellige ;-)

Jeg har brugt:

  • 3 gulerødder
  • 6 forårsløg
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk karry (alt efter hvor stærk du vil have den)
  • 1 boullion-terning i en halv liter vand
  • 2 dåser kokosmælk (den økologiske fra coops 365 – den har en god konsistens!)
  • 2 dl linser

Fremgangsmåde er så simpel, at det næsten ikke kan betale sig at skrive det. Men det ville også være mærkeligt at lade være ;-)

  • Snit grøntsager – jeg laver gulerødderne i tern.
  • Svits karryen i olie, og steg løg, hvidløg og forårsløg. Tilføj derefter gulerødder og steg dem sammen med.
  • Tilsæt kokosmælk, og boullionvand, og bring det til kogepunktet under omrøring.
  • Tilsæt derefter linserne, og lad det koge i en god halv time. Der var mine møre og havde tyknet min karry-sovs.

Server med ris eller pasta.

Jeg havde en rest fra gårsdagens quinoa-frikadeller, som var inspireret af denne opskrift, som vi fik i går. Dem tænker jeg også, at vi spiser til :-) Ingen madspild, you know ;-)

Priser:

1 pose økologiske røde linser: 11 kr.
1 bundt økologisk forårsløg: 8 kr.
2 dåser økologisk kokosmælk: 28 kr.
1 ps. økologiske brune ris: 25 kr.
1 ps. økologiske gulerødder: 8 kr.

I alt: 80 kr. (handlet i fakta)

Denne gang er prisen naturligvis temmelig lav fordi både løg, hvidløg, boullionterning og karry var noget jeg havde i skabene :-) Og så spiste vi altså også quinoa-frikadeller til.

Update efter aftensmaden: Endnu engang må jeg se mig selv tvunget til at prale lidt med min succes. Jeg har max optur over, at hele familien indtil videre bare har spist med vebehag hver gang jeg har serveret vegetarmad. Frikadellerne fra i går fungerede suverænt godt til retten, og det bliver helt “boller i karry”-agtigt, hvilket også kunne ses på drengenes indtag af mad. De har begge to kørt maden indenbords, og Elliot har især spist mange quinoa-frikadeller og karry med ris. Vi har en rest af karrysovs og ris til i morgen. Måske jeg laver bønnefrikadeller til – det må tiden vise ;-)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnevenlig vegetarlasagne