Incredibaby
3. graviditet: Uge 15

Om at finde kvalitetstid i hverdagen


Annonce for Fabula

Endnu en uge har vendt snuden mod en snarlig weekend, og kalenderen siger lige pludselig februar. Jeg synes ikke jeg har nået mig andet end at blinke siden det var nytår. Men sandheden er jo, at vi både har været til nakkefoldsscanning, holdt 3 års fødselsdag for Elton, været til kønsscanning, og jeg har haft min første konsultation hos jordemoderen. Så vi har rent faktisk nået en hel del i den første måned af 2020. Og så er huset ved at blive bygget, og fundamentet er allerede støbt, og væggene bliver snart sat op. Hverdagene flyver afsted, og vi forsøger at få så meget tid med børnene, som vi nu kan komme afsted med.

I øjeblikket er puslespil og bøger et kæmpe hit, og de sidste uger har vi særligt læst meget i én slags bøger. Hver af drengene har nemlig fået en personaliseret børnebog fra Fabula, med deres eget navn i. Og børnene i bøgerne har deres egen hårfarve og hudfarve. Familiemedlemmerne har navne, som de genkender fra deres egen familie, og vennerne har navne, som dem fra børnehaven. Det er en bog skrevet til dem – det ser i hvert fald sådan ud 😉 Elliot er helt vild med hans nye bog – den handler nemlig om hans 5-års fødselsdag, som finder sted om en måned. Han elsker at læse bogen, og at se hvordan han og Mads eksempelvis sætter balloner op i loftet, i bogen. Så det glæder han sig til, at de skal i virkeligheden! I bogen bager han også en kage sammen med mig, som han kan huske vi gjorde sidste år på hans fødselsdag, så det er også allerede planlagt – for i bogen er der nemlig også en opskrift på en fødselsdagskage. Smart 😉 Men hans kage skal altså være uden jordbær, skulle jeg hilse at sige. Men det finder vi nok ud af 😉

Eltons bog hedder ”Elton i træet” og handler om Elton, der kravler op i et træ og oplever nogle ret fine ting. Eltons mor (ja, det må jo så være mig 😉) er helt bange fordi han er så højt oppe, og ender til sidst med at finde en masse skøre ting frem for at danne en stige, og ender oppe i træet hos Elton. Så kan de kigge på de mange fine ting deroppe sammen. Det er en ret hyggelig historie, og Elton elsker siden, hvor mor finder de mange mærkelige ting frem til stigen.

I kan finde begge bøger herDer er 25% på alle bøger derinde med koden Fabula25 til og med 30/4-2020.

Drengene har tidligere haft personaliserede børnebøger, som de har fået i dåbsgave, og jeg synes virkelig det er en fin idé til en gave til børn. Det er så fint, at tegningerne ligner dem selv, og at navnene er tilpasset. I bøgerne kan man også notere, hvem de er fra, hvilket er genialt når man eksempelvis til en barnedåb får ret mange gaver. Så på den måde glemmer hverken børn eller voksne hvem bogen er fra – hvis man nu, som mig, ikke aaaltid lige får noteret det et sted. Og siderne i bogen er virkelig tykke, så den skal nok holde i mange år 😉

Der er 4 forskellige bøger at vælge imellem (og i øvrigt endnu flere på vej meget snart! F.eks. en bog om første skoledag, som jo er virkelig genial, hvis man har et barn der skal starte i skole til sommer!), og hvis man skulle have lyst til mere end én, så er de meget forskellige. Så det kan sagtens lade sig gøre, at ét barn har flere bøger fra Fabula, uden at de virker ens 😊 Og så er der altså også aldersgrupper på de forskellige bøger – så der kan man blive guidet lidt ift. hvilken bog man evt. bør vælge 😊 En af bøgerne (aldersgruppe 6-10) indeholder eksempelvis en meditation til barnet, som kan læses højt. Det synes jeg kunne været sjovt at prøve med Elliot! Og så skal vi helt klart have fat i bogen om skolestart til næste år!

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

1 kommentar

  • Fabula

    Hej Sanne! Hvor er det dejligt at drengene kan lide deres bøger – det er vi glade for at høre 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3. graviditet: Uge 15