Incredibaby
Nybyggeriet efter stormen

3. graviditet: Uge 17+

Endnu en uge kom og gik, og uge 18+ er gået i gang. Så her kommer en lille dagbog fra uge 17+, som nu er veloverstået.

Liv og glade dage

Der er for alvor begyndt at komme liv inde bag maveskindet, og jeg mærker hende hver dag efterhånden. Nogle gange som en lidt kildende fornemmelse omkring lysken, andre gange som om hun strækker sig derinde eller skubber numsen ud mod maveskindet. Forleden morgen kunne jeg mærke noget, der uden tvivl var spark. Og det kan efterhånden også anes uden på maven. Min moderkage ligger stadig bagved, tror jeg – og når man ikke har så meget fedt at gøre med på maven, så kan det åbenbart godt mærkes lidt udenpå allerede nu.

Træthed i kroppen

Jeg har det faktisk godt, og kan ikke sætte en finger på noget, der sådan lige driller. Jeg har stadig halsbrand hver aften, og i går måtte jeg tage en alminox for at holde det ud. Det har jeg kun haft brug for én gang tidligere, her i graviditeten. Men jeg kan godt forvente, at det bliver værre. Fra omkring uge 30 de andre gange, har det været virkelig slemt. Galieve har været en god hjælp de andre gange, fordi de også hjælpe på de sure opstød, når de kommer hen mod terminen.

Nå, men bortset fra det, så kan jeg faktisk ikke sætte en finger på noget. Men jeg er træt i kroppen om aftenen, og der er ikke meget energi tilbage når vi rammer kl. 20. Så trænger jeg faktisk til at ligge ned, og til bare at slappe af! Jeg ved ikke, om det kun er fordi jeg er gravid, eller om det tildels også skyldes årstiden og det voldsomt deprimerende vejr 😉

Om præcis en uge skal vi til misdannelsesscanning, så det glæder vi os til!

Forhåbentlig gemmer der sig stadig en pige derinde 😂

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nybyggeriet efter stormen