Incredibaby
3. graviditet: Uge 35+

Et strejf af farve og varme til de hvide vægge

Reklame for Desenio

Nu er det efterhånden 3 uger siden vi flyttede ind i det nye hus, og vi er kommet stort set helt på plads. Vi har fået pakket ud, sorteret, smidt ud, kørt til genbrug, indrettet rummene og sat vores personlige præg alle steder. Jeg synes virkelig, at huset føles som os! Det eneste rum der, indtil nu, ikke har fået noget opmærksomhed er fordelingsgangen i børneafdelingen. Der er døre til børneværelser, lille badeværelse og bryggers.

Det er et rum, som vi ikke har givet særlig meget opmærksomhed, men egentlig et rum som alle kommer igennem, når man skal ind i huset. Så det er faktisk lidt en skam, hvis rummet bare skulle stå og være hvidt og neutralt. Og vi er alligevel ikke helt klar til at male på væggene endnu – nyt hus, you know ;-)

Så nu har vi altså fået hængt nogle plakater med mønster og citater op – en god blanding af noget farve og noget humør til rummet. Vi har bestilt ved Desenio, som havde så stort et udvalg, at jeg knapt kunne vælge ;-) Jeg kan dog anbefale, at bruge deres forskellige kategorier, når man leder. Så fandt jeg ret hurtigt noget, der faldt i min smag under “handpicked” og “plakater med tekst”. Ellers er nyheder formentlig også et godt bud, hvis man vil have noget af det nyeste :-)

Billederne vi har valgt hedder Pretty Ink (pink/blå) , Reflect (gylden), Please excuse the chaos og Family. Og så har vi valgt rammerne i eg, ligesom i resten af huset. Jeg synes det giver noget varme til et billede frem for en sort ramme eksempelvis. Men det er jo en smags sag :-) De to plakater med tekst på, kan i øvrigt også bestilles med familiens navne på, hvis man gerne vil have et mere personligt præg. Det er også lidt sødt :-)

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt de skulle hænge på række eller forskudt – eller i en firkant. Men when in doubt, go simple – ikk? Så jeg bad Mads om at hænge dem på en række for et roligt udtryk. Og ja, det er Mads, der hænger billeder op herhjemme. I hvert fald når der skal hænge mere end et ;-)

Vi synes selv, at rummet er blevet virkelig fint med lidt farve og varme i stedet for de hvide vægge. Så er der lidt at kigge på, når man går igennem rummet ;-)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3. graviditet: Uge 35+