Incredibaby

Jeg forstår det bare ikke…..

Nu vil jeg ikke afvise, at jeg har fået barselskuller. Men der ér altså bare ting der undrer mig… Hvordan kan babyer have SÅ store bullermænd i deres små næsebor? Hvorfor er babyers afføring gul? De får jo kun mælk? Et det galden eller? Og hvorfor kan det aldrig gå af tøjet igen?! (smid lige en kommentar, hvis I har nogle tips til det…) Hvorfor er der ikke flere der taler højt om graviditetsacne og amme-bumser? Man tror jo, at man er helt alene om at føle sig som et pizzafjæs med barselsknold. Hvorfor findes kaffe ikke i madpyramiden? Det må utvivlsomt fungere som morgenmad for rigtig mange mennesker (læs: forældre, som med glæde står og kokkererer havregrød til den 2-årige kl....

Om at være alene med børnene

I dag er en gråvejrsdag med non-stop regn. I hvert fald her hvor vi bor. Det må være nogenlunde det værste, når man har en 2-årig og en baby. Alene. Elliot vil gerne udenfor at lege. I går var vi udenfor både om formiddagen og 2 gange om eftermiddagen. Han elsker at være udenfor, og vores have er heldigvis efterhånden en lille mini-legeplads, så vi behøver ikke at gå langt for at komme udenfor. Det behøver man naturligvis aldrig, men nu er jeg ikke typen der render rundt og klatrer på træstammer i skoven og hopper i vandpytter med en 3 måneder gammel Elton på armen. Kald det mangel på overskud, eller dovenskab – jeg sætter i hvert fald pris...

Barnedåb, vaccination og mellemørebetændelse

Åh ja, det kan godt mærkes, at jeg har fået mere at se til. Indlæggene her på bloggen er ikke så faste som de engang var, men jeg er her stadig. Og det håber jeg også, at I er! :-) Herhjemme går det godt. Hvis man ser bort fra sygdom. Elliot har været igennem en omgang mellemørebetændelse med en sprunget trommehinde. Stakkels dreng :-( Han har heldigvis taget det i stiv arm, og har faktisk ikke brokket sig meget om dagen. Nætterne har været lidt hårde. Heldigvis er det vist forbi nu. Han har sovet godt de sidste 3 nætter, og det kan altså mærkes på energiniveauet for os allesammen! :-) Jeg kan mærke, at han bliver mere og mere...

Lad ikke mit tilvalg forklare dit fravalg!

Det hænder af og til, at jeg falder over en kronik eller lignende, som omhandler børn. Fravalget af dem, faktisk. Det frivillige fravalg, skal lige siges. Ikke den ufrivillige barnløshed. I går var en af de dage, hvor jeg faldt over en sådan kronik. Hvis der er noget jeg – eller andre for den sags skyld – ikke skal blande mig i, så er det hvorvidt andre mennesker ønsker børn eller ej. Det er en privat sag, og det rager ikke andre. Ligesom det jo heller ikke rager andre, at jeg har valgt at (og har været så heldig at kunne!) få børn. 2 styks endda. Og det er der jeg står lidt af. For det irriterer mig. Det irriterer mig...

Instagramfantastisk eller instagramfanatisk?

Jeg stod op i morges. Pludrede med Elton, skiftede hans ble, tændte op i brændeovnen (fordi jeg er mega kuldskær om morgenen) og lavede mig en kop kaffe. Elton lagde sig til at sove igen, og jeg tog mobilen frem. Facebook. Ingenting nyt. Instagram. Ikke en helt masse nyt.. ind på udforsk. Og BUM! Postpartum-billeder. Eller efterfødselsbilleder, som det jo hedder hvis man ikke er mega international og hashtagger til de ængelsk-talendefølgere, I ved. Min første tanke er, som altid, når jeg ser sådan nogle billeder: “Shut the front door, en god vinkel” (jeg har set en del carpool karaoke i min barsel, og James Cordons bandeord smitter altså af.). Og så sidder jeg og tænker, om vedkommende mon har tænkt på...

Tasken til fødslen: andengangsfødende

Et indlæg omkring den famøse taske er blevet efterspurgt. For hvor meget skal man have med når man er andengangsfødende? Eller nok nærmere: hvor lidt skal man have med? Jeg forstår det godt – det er dælme svært at vide hvor meget man får brug for. Anden fødsel går jo typisk hurtigere end første fødsel. Og man vil nok egentligt helst hjem hurtigst muligt. Hvis der ikke er komplikationer, naturligvis. Elton blev født lidt før klokken 22, og klokken 01.45 kiggede jeg på klokken. Der var vi kommet hjem, og lå i vores egen seng. Vi blev altså kun på sygehuset i meget kort tid, og kørte hjem så snart jeg havde tisset (hvilket man altså skal gøre før man...

Velkommen til barselslivet : Barn nummer 2

Jeg praler jo sådan af, at det går skide godt herhjemme. Og det gør det virkelig også. Men altså. Det går jo aldrig heeelt glat med 2 børn i huset… Barsel med barn nummer 2: Genopvarmning af din kaffe. Hele. Tiden! Det må være den ultimative beskrivelse af barselslivet. Uanset antallet af børn… At tage chancen og hoppe i bad imens barnet sover. Man går i gang med at barbere ben, hvilket ikke er sket de sidste par uger (eller længere!). Man når ét ben. Imens den 2-årige gennemroder samtlige skuffer på badeværelset og splitter 3 tamponer i atomer. Babyen vågner. Resten må så åbenbart vente. Benene er alligevel også så ligblege, at shorts ikke er en mulighed pt. Når du efter...

2 børn under 2 år: En status

Inde på instagram deler jeg livligt ud af vores hverdag herhjemme, og et af de spørgsmål jeg oftest får, handler om hverdagen herhjemme med 2 små børn. Jeg kan starte med at fortælle, at der er 22 måneder imellem drengene. Ret præcist, faktisk. Elliot har taget super godt imod Elton, og jeg tror allerede han har glemt, at han ikke altid har været her. Han får myssere og krammere et par gange om dagen, og han vil ikke gå ud ad døren før Elton og autostolen også er kommet med ud. Om morgenen har han dog helt styr på, at han skal i vuggestue sammen med far, og så vinker han farvel til Elton (og mor) inde i soveværelset. Han...

Tænk, hvis du kunne hjælpe andre med at blive gravide

Sponsoreret indlæg i samarbejde med snartforældre.dk Da vi besluttede os for, at vi gerne ville tage hul på næste kapitel af vores liv, var det en stor beslutning. Kapitlet vi ville tage hul på var “børn”. Det er nærmest en helt uundgåelig trang man på et tidspunkt får. Ikke alle får trangen eller lysten til at få børn – det ved jeg godt. Men mange gør. Desværre er lysten ikke nok. For ikke alle kan få børn. Og det er ikke altid, at der findes en forklaring på hvorfor nogen ikke kan blive gravide. Eller hvorfor nogen mister barnet gang efter gang. Jeg kan ikke rigtigt sætte ord på, hvor ondt jeg får i maven, når jeg tænker på de der...

Velkommen til mit pisse perfekte liv

Man kan godt sidde og føle sig lidt som hr. og fru underskud når man betragter andre familiers hverdag. Eller det ved jeg ikke om “man” kan – men det kan jeg i hvert fald. Nettet, og særligt instagram og blogland kan godt flyde lidt over med perfekte nybyggede eller totalrenoverede villaer, børn, hunde, bryllupper og Royal Copenhagen. Og midt i al “perfekt-heden” sidder man tildels og føler sig utilstrækkelig – men man sidder også med en opkastsmag i munden fordi man jo ved, at der for fanden ikke er nogle der er så perfekte. Børn skider og pisser hvor det passer dem (tak for bleer), de roder og de er skide ligeglade med om kruset hedder Royal Copenhagen –...
Older posts