Incredibaby

Husker vi rummeligheden?

Vi gør det jo alle så godt vi kan. Og vi kender selv vores børn bedst. Det kan vi nok godt blive enige om allesammen, tror jeg. Men med 2 år på bagen som mor, så sidder jeg faktisk også og tænker, at moderskabet kommer med andet en glæde og fornøjelse. Og det er ikke det der med, at det naturligvis er hårdt at have børn, jeg mener. Men frygten for at gøre det forkert, og forsøget på at gøre alt rigtigt. Jeg ved ikke, om det er sådan for alle. Men jeg tror det er noget mange andre mødre også kan nikke genkendende til. For vi vil jo for fanden bare gerne gøre det allerbedste for børnene. Men det...

Et børnemærke du måske ikke kender?

Sponsoreret af millemarille Drengenes tøjskabe bugner med kendte mærker, og det samme billede tegner sig når man kigger på deres legetøj. Der er en lang række mærker, som vi alle kender – i hvert fald os, der har børn. Derfor havde jeg ikke svært ved at sige ja til dette indlæg. Det handler nemlig om et mærke, som jeg ikke tror særlig mange af jer kender i forvejen. Og det er altid sjovt at kunne præsentere jer for noget nyt :-) Mærket hedder millemarille, og er af tysk oprindelse. Deres produkter er udviklet i samarbejde med jordemødre, og produceres på små fabrikker med fokus på detaljer og kvalitet. Deres produkter produceres i Europa, og er økotex certificeret. Jeg tror heldigvis...

Jeg melder mig ud!

Ja, altså ikke af samfundet eller noget drastisk på den måde. Men er jeg den eneste, der har bidt mærke i “konkurrence-mentaliteten” der er rigtig mange steder i dag? Og sikkert mange flere steder, end hvor jeg færdes. Nu er jeg efterhånden ved at være indsluset i hele forældre-verdenen, i og med jeg jo faktisk er mor til to. Og en ting jeg seriøst ikke orker at høre eller læse mere om, er forældre der praler. Jeg forstår det godt – vi er allesammen skide stole af vores yngel. Men for helvede hvor handler det altså af og til bare for meget om hvornår de kravlede, hvornår de gik, hvornår de sagde første ord, hvornår de smed sutten, hvornår de...

Jeg forstår det bare ikke…..

Nu vil jeg ikke afvise, at jeg har fået barselskuller. Men der ér altså bare ting der undrer mig… Hvordan kan babyer have SÅ store bullermænd i deres små næsebor? Hvorfor er babyers afføring gul? De får jo kun mælk? Et det galden eller? Og hvorfor kan det aldrig gå af tøjet igen?! (smid lige en kommentar, hvis I har nogle tips til det…) Hvorfor er der ikke flere der taler højt om graviditetsacne og amme-bumser? Man tror jo, at man er helt alene om at føle sig som et pizzafjæs med barselsknold. Hvorfor findes kaffe ikke i madpyramiden? Det må utvivlsomt fungere som morgenmad for rigtig mange mennesker (læs: forældre, som med glæde står og kokkererer havregrød til den 2-årige kl....

Om at være alene med børnene

I dag er en gråvejrsdag med non-stop regn. I hvert fald her hvor vi bor. Det må være nogenlunde det værste, når man har en 2-årig og en baby. Alene. Elliot vil gerne udenfor at lege. I går var vi udenfor både om formiddagen og 2 gange om eftermiddagen. Han elsker at være udenfor, og vores have er heldigvis efterhånden en lille mini-legeplads, så vi behøver ikke at gå langt for at komme udenfor. Det behøver man naturligvis aldrig, men nu er jeg ikke typen der render rundt og klatrer på træstammer i skoven og hopper i vandpytter med en 3 måneder gammel Elton på armen. Kald det mangel på overskud, eller dovenskab – jeg sætter i hvert fald pris...

Barnedåb, vaccination og mellemørebetændelse

Åh ja, det kan godt mærkes, at jeg har fået mere at se til. Indlæggene her på bloggen er ikke så faste som de engang var, men jeg er her stadig. Og det håber jeg også, at I er! :-) Herhjemme går det godt. Hvis man ser bort fra sygdom. Elliot har været igennem en omgang mellemørebetændelse med en sprunget trommehinde. Stakkels dreng :-( Han har heldigvis taget det i stiv arm, og har faktisk ikke brokket sig meget om dagen. Nætterne har været lidt hårde. Heldigvis er det vist forbi nu. Han har sovet godt de sidste 3 nætter, og det kan altså mærkes på energiniveauet for os allesammen! :-) Jeg kan mærke, at han bliver mere og mere...

Lad ikke mit tilvalg forklare dit fravalg!

Det hænder af og til, at jeg falder over en kronik eller lignende, som omhandler børn. Fravalget af dem, faktisk. Det frivillige fravalg, skal lige siges. Ikke den ufrivillige barnløshed. I går var en af de dage, hvor jeg faldt over en sådan kronik. Hvis der er noget jeg – eller andre for den sags skyld – ikke skal blande mig i, så er det hvorvidt andre mennesker ønsker børn eller ej. Det er en privat sag, og det rager ikke andre. Ligesom det jo heller ikke rager andre, at jeg har valgt at (og har været så heldig at kunne!) få børn. 2 styks endda. Og det er der jeg står lidt af. For det irriterer mig. Det irriterer mig...

Instagramfantastisk eller instagramfanatisk?

Jeg stod op i morges. Pludrede med Elton, skiftede hans ble, tændte op i brændeovnen (fordi jeg er mega kuldskær om morgenen) og lavede mig en kop kaffe. Elton lagde sig til at sove igen, og jeg tog mobilen frem. Facebook. Ingenting nyt. Instagram. Ikke en helt masse nyt.. ind på udforsk. Og BUM! Postpartum-billeder. Eller efterfødselsbilleder, som det jo hedder hvis man ikke er mega international og hashtagger til de ængelsk-talendefølgere, I ved. Min første tanke er, som altid, når jeg ser sådan nogle billeder: “Shut the front door, en god vinkel” (jeg har set en del carpool karaoke i min barsel, og James Cordons bandeord smitter altså af.). Og så sidder jeg og tænker, om vedkommende mon har tænkt på...

Tasken til fødslen: andengangsfødende

Et indlæg omkring den famøse taske er blevet efterspurgt. For hvor meget skal man have med når man er andengangsfødende? Eller nok nærmere: hvor lidt skal man have med? Jeg forstår det godt – det er dælme svært at vide hvor meget man får brug for. Anden fødsel går jo typisk hurtigere end første fødsel. Og man vil nok egentligt helst hjem hurtigst muligt. Hvis der ikke er komplikationer, naturligvis. Elton blev født lidt før klokken 22, og klokken 01.45 kiggede jeg på klokken. Der var vi kommet hjem, og lå i vores egen seng. Vi blev altså kun på sygehuset i meget kort tid, og kørte hjem så snart jeg havde tisset (hvilket man altså skal gøre før man...

Velkommen til barselslivet : Barn nummer 2

Jeg praler jo sådan af, at det går skide godt herhjemme. Og det gør det virkelig også. Men altså. Det går jo aldrig heeelt glat med 2 børn i huset… Barsel med barn nummer 2: Genopvarmning af din kaffe. Hele. Tiden! Det må være den ultimative beskrivelse af barselslivet. Uanset antallet af børn… At tage chancen og hoppe i bad imens barnet sover. Man går i gang med at barbere ben, hvilket ikke er sket de sidste par uger (eller længere!). Man når ét ben. Imens den 2-årige gennemroder samtlige skuffer på badeværelset og splitter 3 tamponer i atomer. Babyen vågner. Resten må så åbenbart vente. Benene er alligevel også så ligblege, at shorts ikke er en mulighed pt. Når du efter...
Older posts