Incredibaby

Efterfødselskrop på den bløde måde

Efterfødselskrop. Sjovt ord, egentligt. For det “eneste” der er sket er jo, at kroppen har været igennem en graviditet og fødsel. Og så er den tilbage til en ganske almindelig krop. Bortset fra, at det er den ikke. Den har en helt masse styrke, den skal genvinde. Som eksempelvis bækkenet, der skal genoptrænes og underliv og livmoder, der skal trække sig sammen til nogenlunde “før-krigs-tilstand”. Det kræver tid, og det er helt okay. Maven har også været godt spændt ud. Og maveskindet. Alle indvolde finder automatisk sin plads igen, hvorimod maveskindet ikke altid følger med. Og den der flade mave, som man måske – måske ikke – havde før… ja, den er måske ikke lige til at finde igen, inde...

Da Elton blev født – fra fars point of view

Elton blev, som I ved, født fredag den 13. januar kl. 21.47. Det var en anden oplevelse end dén oplevelse, vi havde med Elliot. Ja … det var en helt helt anden oplevelse. Her får du Eltons fødsel fortalt af mig – altså mig, Mads. Sanne har døjet meget med plukkeveer under begge graviditeter, Elliot blev født i uge 37, og vi havde en forventning om, at forløbet med Elton ville blive præcis det samme. Så det var en milepæl for os at ramme og runde uge 37. Og herefter havde jeg åbenbart været på randen til at drive Sanne til vanvid uden at vide det. Men jeg var ikke selv opmærksom på det, for så ville jeg jo ikke...

Instagramfantastisk eller instagramfanatisk?

Jeg stod op i morges. Pludrede med Elton, skiftede hans ble, tændte op i brændeovnen (fordi jeg er mega kuldskær om morgenen) og lavede mig en kop kaffe. Elton lagde sig til at sove igen, og jeg tog mobilen frem. Facebook. Ingenting nyt. Instagram. Ikke en helt masse nyt.. ind på udforsk. Og BUM! Postpartum-billeder. Eller efterfødselsbilleder, som det jo hedder hvis man ikke er mega international og hashtagger til de ængelsk-talendefølgere, I ved. Min første tanke er, som altid, når jeg ser sådan nogle billeder: “Shut the front door, en god vinkel” (jeg har set en del carpool karaoke i min barsel, og James Cordons bandeord smitter altså af.). Og så sidder jeg og tænker, om vedkommende mon har tænkt på...

Tasken til fødslen: andengangsfødende

Et indlæg omkring den famøse taske er blevet efterspurgt. For hvor meget skal man have med når man er andengangsfødende? Eller nok nærmere: hvor lidt skal man have med? Jeg forstår det godt – det er dælme svært at vide hvor meget man får brug for. Anden fødsel går jo typisk hurtigere end første fødsel. Og man vil nok egentligt helst hjem hurtigst muligt. Hvis der ikke er komplikationer, naturligvis. Elton blev født lidt før klokken 22, og klokken 01.45 kiggede jeg på klokken. Der var vi kommet hjem, og lå i vores egen seng. Vi blev altså kun på sygehuset i meget kort tid, og kørte hjem så snart jeg havde tisset (hvilket man altså skal gøre før man...

Amme-situationen

Det er en sjov ting, det der med at amme. Det er nok ikke noget man skænker mange tanker før man rent faktisk skal have børn, og det er nok heller ikke noget man ved en helt masse om. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har fundet det særlig interessant før jeg blev gravid første gang. Det er nok også noget mange tænker, at man selvfølgeligt skal. Man føder et barn, og så ernærer man det efterfølgende gennem amning. Færdig, slut. Med mindre det bare ikke lige helt er så nemt. For hvad hvis det ikke kører super godt, det der med at få barnet til at spise, få mælken til at løbe og finde glæden ved amning. Jeg havde...

Når det bare er nemmere anden gang

Jeg husker tydeligt da jeg blev mor første gang. Elliot var det mest perfekte lillebitte menneske, og jeg ville så gerne gøre alting rigtigt. Jeg var på daværende tidspunkt bare ikke klar over, at der faktisk ikke helt er noget rigtig og forkert når det kommer til forældreskab. Når man får sit første barn, er alting en form for famlen i blinde, og følen sig frem. Ingen kender dit barn bedre end dig, og hvad der fungerer for én familie, fungerer ikke nødvendigvis for din. Så I må lære at finde jeres egen vej og opfinde jeres egne rutiner. Og det tager tid. Lang tid, faktisk. Heldigvis er det jo en skøn tid, og det ér jo fantastisk at forme...

Fødselsberetning: Lynfødslen der tog røven på os

Fredag d. 13/1-2017 startede dagen ud som mange andre dage – med småveer og ondt i skroget. Det var begyndt at tære på kroppen at være gravid, og gå med modningsveer. Der var ingen tegn på, at denne dag skulle blive anderledes end den forrige. Jeg var 40+1, og skulle til mit sidste jordemoderbesøg i konsultationen. Næste besøg ville foregå på sygehuset i svangreambulatoriet. Torsdag d. 19/1 skulle jeg møde op, hvis jeg endnu ikke havde født. Kl. 11.00 kørte Mads og jeg mod jordemoderen, og havde tidligere på dagen afleveret Elliot i vuggestuen. Vi havde taget tasken til fødestuen med – just in case. Jordemoderkonsultationen gik fint. Hun målte lidt og trykkede lidt, og vurderede babyen. 3100-3200 grams baby,...

Hej lillebror E

13/1-2017 skulle vise sig at blive datoen. Datoen hvor vi endelig fik lillebror at møde! Hvor har vi glædet os til hans fødselsdag i lang tid efterhånden! Han er den fineste lille lækre skabning, som ligner sin storebror. Han er født 40+1, vejer 3050 gram og måler 52 cm. Og så tog fødslen 3 timer. Bum. Jeg tog selv imod ham og det var fucking fantastisk – rent ud sagt! Men mere om det senere. Nu vil jeg tjekke ud igen og nyde vores velskabte drenge! Nå ja – og så hedder han Elton :-) … sidste billede af maven – og jeg vidste slet ikke, at jeg 7 timer senere ville være i aktiv fødsel! Vil du gerne følge...

Termin! 40 ugers graviditet i billeder

  Hvis nogen ikke skulle have helt styr på datoen i dag, så er det altså den 12. januar 2017. En dato jeg for efterhånden mange måneder siden fik noteret på min vandrejournal. Terminsdatoen. Og nu sidder vi her. Med 40 fuldførte graviditetsuger bag os, og kigger tilbage på en graviditet som pludselig fløj forbi og faktisk kan være slut når som helst. Det er underligt at tænke på. Når man sådan kigger på billeder kan man jo godt se, at der faktisk er gået ret lang tid siden dengang i maj, da vi stod med den positive test. Ugerne er gået, og der er faktisk ikke meget mere tid at tage af. Snart er vores andet barn ude hos...

Countdown: 3 dage og ingen baby endnu

Så nåede vi pludseligt til mandag, og til ugen hvor jeg har termin. På torsdag udløber lejekontrakten på den efterhånden trange 1-værelses, som lillebror pt. logerer i. 39+4 og 3 dage til terminsdatoen. Det er naturligvis ingen garanti for noget som helst, men det er den eneste dato man har at forholde sig til når man skal have et nogenlunde ståsted mht. fødslen. 3 uger før, eller 10 dage efter (i hvert fald på Kolding sygehus). Jeg er meget spændt på hvornår han melder sin ankomst. Jeg har ikke på fornemmelsen at han kommer i dag. Indenfor en uge tror jeg måske han er her på ydersiden – men det er jo rent gætværk. Han har al magten når det...
Older posts