Incredibaby

Post-graviditetsacne: Status

Da jeg blev gravid med Elliot var alt sådan set fryd og gammen. Indtil jeg i uge 22 begyndte at døje med plukkeveer havde jeg haft det så fint. Bortset fra når jeg kiggede mig i spejlet. Det var ikke de ekstra kilo, der fik mig til at vende mundvigen nedad. Nej, dem havde jeg det sådan set ok med. Det var min hud, der bestemt ikke gjorde mit humør godt. Jeg led lynhurtigt af massive udbrud af urenheder, og det endte ud i det som lægen kalder “graviditetsacne”. Det var ikke noget, jeg havde hørt om før. Men det er åbenbart en ting – og noget som en hel del kvinder faktisk døjer med. Til jer, der sidder i...

Barsel nummer 2 kom og gik – sidste barselsdag

Lige nu sidder jeg på min vanlige plads i sofaen, med benene oppe og en kop kaffe i hånden. Det er efterhånden mit faste morgenritual efter at have afleveret drengene. Dagen starter ofte tidligt herhjemme, og jeg er for det meste retur på matriklen klokken 8.15. Så når jeg sidder her og udfører mit morgenritual har jeg oftest været vågen 2,5-3 timer. Så for mit vedkommende er det nærmere formiddag ;-) Da Elton endnu ikke var startet i institution indtog jeg stadig min plads her i sofaen – blot først når han var puttet til første lur, og jeg havde fået ryddet op efter hans mad. Jeg er en hyggefis uden lige, og jeg NYDER at sidde stille og summe....

Ting, man måske burde vide om tiden efter en fødsel

Jeg tror det kom ret meget bag på mig, hvordan det egentligt var at få et barn. Ikke så meget det der med det hårde arbejde. Men hvordan det var umiddelbart efter fødslen. Alle de ting, som man måske ikke lige ser på filmene. Som man måske ikke lige tænker over, hvis man ikke er andengangsfødende, eller har haft en veninde eller søster, der har fortalt det. Ting, som der måske blev sagt til fødselsforberedelse, men som man ikke lige bed mærke i fordi der var så mange informationer. Du bløder. Meget. Efter en fødsel er der altså en periode på op til 8 uger, hvor du har en mere eller mindre kraftig blødning. Blodet kommer fra det sår, som...

Efterfødselskrop på den bløde måde

Efterfødselskrop. Sjovt ord, egentligt. For det “eneste” der er sket er jo, at kroppen har været igennem en graviditet og fødsel. Og så er den tilbage til en ganske almindelig krop. Bortset fra, at det er den ikke. Den har en helt masse styrke, den skal genvinde. Som eksempelvis bækkenet, der skal genoptrænes og underliv og livmoder, der skal trække sig sammen til nogenlunde “før-krigs-tilstand”. Det kræver tid, og det er helt okay. Maven har også været godt spændt ud. Og maveskindet. Alle indvolde finder automatisk sin plads igen, hvorimod maveskindet ikke altid følger med. Og den der flade mave, som man måske – måske ikke – havde før… ja, den er måske ikke lige til at finde igen, inde...

Da Elton blev født – fra fars point of view

Elton blev, som I ved, født fredag den 13. januar kl. 21.47. Det var en anden oplevelse end dén oplevelse, vi havde med Elliot. Ja … det var en helt helt anden oplevelse. Her får du Eltons fødsel fortalt af mig – altså mig, Mads. Sanne har døjet meget med plukkeveer under begge graviditeter, Elliot blev født i uge 37, og vi havde en forventning om, at forløbet med Elton ville blive præcis det samme. Så det var en milepæl for os at ramme og runde uge 37. Og herefter havde jeg åbenbart været på randen til at drive Sanne til vanvid uden at vide det. Men jeg var ikke selv opmærksom på det, for så ville jeg jo ikke...

Instagramfantastisk eller instagramfanatisk?

Jeg stod op i morges. Pludrede med Elton, skiftede hans ble, tændte op i brændeovnen (fordi jeg er mega kuldskær om morgenen) og lavede mig en kop kaffe. Elton lagde sig til at sove igen, og jeg tog mobilen frem. Facebook. Ingenting nyt. Instagram. Ikke en helt masse nyt.. ind på udforsk. Og BUM! Postpartum-billeder. Eller efterfødselsbilleder, som det jo hedder hvis man ikke er mega international og hashtagger til de ængelsk-talendefølgere, I ved. Min første tanke er, som altid, når jeg ser sådan nogle billeder: “Shut the front door, en god vinkel” (jeg har set en del carpool karaoke i min barsel, og James Cordons bandeord smitter altså af.). Og så sidder jeg og tænker, om vedkommende mon har tænkt på...

Tasken til fødslen: andengangsfødende

Et indlæg omkring den famøse taske er blevet efterspurgt. For hvor meget skal man have med når man er andengangsfødende? Eller nok nærmere: hvor lidt skal man have med? Jeg forstår det godt – det er dælme svært at vide hvor meget man får brug for. Anden fødsel går jo typisk hurtigere end første fødsel. Og man vil nok egentligt helst hjem hurtigst muligt. Hvis der ikke er komplikationer, naturligvis. Elton blev født lidt før klokken 22, og klokken 01.45 kiggede jeg på klokken. Der var vi kommet hjem, og lå i vores egen seng. Vi blev altså kun på sygehuset i meget kort tid, og kørte hjem så snart jeg havde tisset (hvilket man altså skal gøre før man...

Amme-situationen

Det er en sjov ting, det der med at amme. Det er nok ikke noget man skænker mange tanker før man rent faktisk skal have børn, og det er nok heller ikke noget man ved en helt masse om. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har fundet det særlig interessant før jeg blev gravid første gang. Det er nok også noget mange tænker, at man selvfølgeligt skal. Man føder et barn, og så ernærer man det efterfølgende gennem amning. Færdig, slut. Med mindre det bare ikke lige helt er så nemt. For hvad hvis det ikke kører super godt, det der med at få barnet til at spise, få mælken til at løbe og finde glæden ved amning. Jeg havde...

Når det bare er nemmere anden gang

Jeg husker tydeligt da jeg blev mor første gang. Elliot var det mest perfekte lillebitte menneske, og jeg ville så gerne gøre alting rigtigt. Jeg var på daværende tidspunkt bare ikke klar over, at der faktisk ikke helt er noget rigtig og forkert når det kommer til forældreskab. Når man får sit første barn, er alting en form for famlen i blinde, og følen sig frem. Ingen kender dit barn bedre end dig, og hvad der fungerer for én familie, fungerer ikke nødvendigvis for din. Så I må lære at finde jeres egen vej og opfinde jeres egne rutiner. Og det tager tid. Lang tid, faktisk. Heldigvis er det jo en skøn tid, og det ér jo fantastisk at forme...

Fødselsberetning: Lynfødslen der tog røven på os

Fredag d. 13/1-2017 startede dagen ud som mange andre dage – med småveer og ondt i skroget. Det var begyndt at tære på kroppen at være gravid, og gå med modningsveer. Der var ingen tegn på, at denne dag skulle blive anderledes end den forrige. Jeg var 40+1, og skulle til mit sidste jordemoderbesøg i konsultationen. Næste besøg ville foregå på sygehuset i svangreambulatoriet. Torsdag d. 19/1 skulle jeg møde op, hvis jeg endnu ikke havde født. Kl. 11.00 kørte Mads og jeg mod jordemoderen, og havde tidligere på dagen afleveret Elliot i vuggestuen. Vi havde taget tasken til fødestuen med – just in case. Jordemoderkonsultationen gik fint. Hun målte lidt og trykkede lidt, og vurderede babyen. 3100-3200 grams baby,...
Older posts