Incredibaby

Livet som Elliot: Et helt halvt år

I dag har mor fortalt mig, at er lidt en særlig dag. 6 måneder gammel. Der er åbenbart forskel på, hvornår man fejrer at man bliver ældre. Jeg synes nu ikke de gjorde det helt vilde ud af det, i forhold til hvad jeg har set ellers. Til mors fødselsdag fik de store mennesker en helt masse forskelligt mad. I dag fik mor og far ikke engang rigtigt noget aftensmad. Så ja, jeg er altså lidt forvirret. Men vi var på en café da jeg havde fået min morgengrød. Mor har i øvrigt skiftet den klamme havregrød ud med øllebrød og sveskemos. Det er døøøødlækkert skal jeg hilse at sige! Så det spiser jeg faktisk rigtig meget af. Det er...

Livet som Elliot: 5 måneder, en vaccine, og en smagsprøve

Tænder, vacciner og grød. Kan man måske lige få lov at få en smule fred? Jeg synes godt nok de strammer den lidt for tiden. Mine forældre altså. Den anden dag tog de mig med på tur, smilede og grinte. Introducerede mig for en rar mand som brugte målebånd og vægt. Sagde jeg var helt perfekt. Skide sjov oplevelse, tænker I måske. Det kan jeg så svare NEJ til. Pludseligt sidder vi og hygger. Jeg sidder hos far, og mor og den anden mand smiler til mig. Og så jager han gudhjælpemig en nål i mit lår. Jeg skriger og siger han skal lade være. Han forstår mig åbenbart ikke. For han gjorde det IGEN i det andet lår. Helt...

Livet som Elliot: 4 måneder, og hammer sulten!

Så skal jeg ellers hilse at sige, at jeg rundede et skarpt hjørne. 4 måneder du, og jeg har altså lært en hel del på det sidste. Jeg har for eksempel fundet ud af, at jeg er helt tosset med min mor og far. Hold kæft hvor er de faktisk søde sådan nogle. De får mig til at smile og grine hele tiden, og gør stadig hvad som helst for at få det til at ske. Det er også derfor vi tit leger flyvemaskine – dét er altså bare hammer skægt! I går var mor lige ved at dø af grin da jeg lavede en gave til hende i bleen. Jeg forstår ikke helt hvorfor hun griner af det. Det...

Livet som Elliot: I dag er jeg 3 måneder

I dag er jeg 3 måneder gammel. Jeg kan grine. Jeg kan smile. Men jeg har ikke helt styr på det der med at gribe fat i ting. Det kommer nok snart. Jeg øver mig i hvert fald på det hver dag, og jeg gør det bedste kan. Hende med det lange hår og ham med skægget er meget begejstrede, hver gang jeg smiler. Der skal vitterligt stort set ingenting til for at fornøje dem. De er nogle lidt sjove nogen. Jeg har fundet ud af, at de åbenbart er min mor og far. Det kalder de i hvert fald sig selv. Det er også mægtigt pænt af dem at tage sig sådan af mig. Men jeg ved faktisk ikke helt,...
    Newer posts