Incredibaby

At finde fodfæste efter 2. barn.

Vi har jo fået drengene forholdvist tæt, som I jo godt allerede ved. 22 måneder er der mellem dem, helt præcist. Om aldersforskellen gør det nemmere eller ej, aner jeg ikke. Jeg tror altid det til tider vil være hårdt at have børn. Uanset om du har 1, 2, 3 eller flere børn. Børn kræver opmærksomhed, tålmodighed, kærlighed, overbærenhed og tid. Masser af tid. Til alle de ovennævnte ting. Jeg synes, det er hårdt at have børn. Men jeg synes også, at det er fucking fedt. Fedt med fedt ovenpå. For fanden hvor er de skønne, de små banditter! Jeg er ikke skabt til at være på barsel. Det må man gerne sige højt, ikke? Jeg er i hvert fald...

Når alting flasker sig

I dag er det mandag, men mit humør har på ingen måde “mandags-blues”. Elton har sovet godt i nat, hvilket han heldigvis gør for det meste. Pt. sover han første lur, og jeg sidder og nyder en kop frisklavet Lavazza guld kaffe. Den dur bare ;-) Solen skinner, og fuglene synger – det er ren idyl her midt i legetøj og vasketøj der skal ordnes. Men det gider jeg ikke lige nu. For lige nu sidder jeg og tænker tilbage på en skøn weekend, hvor jeg både har nået at se mine veninder, drukket drinks, drukket shots for første gang i meget meget lang tid, og haft tid med Mads’ familie. En weekend, der i sandhed bare har været god!...

Lad ikke mit tilvalg forklare dit fravalg!

Det hænder af og til, at jeg falder over en kronik eller lignende, som omhandler børn. Fravalget af dem, faktisk. Det frivillige fravalg, skal lige siges. Ikke den ufrivillige barnløshed. I går var en af de dage, hvor jeg faldt over en sådan kronik. Hvis der er noget jeg – eller andre for den sags skyld – ikke skal blande mig i, så er det hvorvidt andre mennesker ønsker børn eller ej. Det er en privat sag, og det rager ikke andre. Ligesom det jo heller ikke rager andre, at jeg har valgt at (og har været så heldig at kunne!) få børn. 2 styks endda. Og det er der jeg står lidt af. For det irriterer mig. Det irriterer mig...

Jeg ér ikke min vægt

Jeg er mange ting. Jeg ved ikke hvilken rækkefølge jeg skal bruge. Mor, kæreste, kvinde? Jeg er i hvert fald alle de 3 ting. Jeg er også glad, lykkelig og generelt velsignet med et ret lyst og positivt sind. Det er en kæmpe gave at kunne se ud over de negative ting der nu engang kan opstå på livets vej. Jeg er lidt for afhængig af sukker, men jeg tror samtidigt også på at man skal forsøge at hvile i sig selv og den krop man har. Rose den i stedet for at kritisere den hver dag. Uanset hvordan vi ser ud, så har vi alle en krop der fortjener ros på den ene eller anden måde. En ting jeg ikke er,...

Hvad er der gået galt, Instagram?

“Deltag ved at følge XX og XX og tagge minimum 3 veninder” I kender den godt, ikke? Instagram-konkurrencen. Hvilken som helst, kunne det være. For de er overalt. Og det er da så fint, at virksomhederne vil give gratis ting ud for at blive set og skabe større kendskab til deres profil. Så ingenting galt der. Jeg får til gengæld snart røde knopper af alle de krav der er til konkurrencer, og jeg forstår ikke (shit jeg får måske røven på komedie her) de profiler der gider lægge navn til konkurrencer i flæng – ovenikøbet konkurrencer der bryder “reglerne” for konkurrencer. Jeg sætter regler i anførselstegn, fordi det åbenbart er sådan de bliver tolket. Som noget der ikke rigtig findes, fordi Instagram...

Mødre, der ikke vil ligne mødre

Vi kender det nok allesammen, os der har fået børn. Den der tanke man har under graviditeten: Hvordan kommer min krop til at se ud efter alt det her? Kommer den nogensinde til at ligne sig selv igen, eller er jeg forevigt transformeret? Jeg tror det er normalt, at man har tanken – så længe det ikke bliver en sygelig frygt og man begynder at gå på kur for at undgå at tage på. Det er kind of the point, det der med at tage nogle kilo på. Det skal bruges til mange gode ting, som f.eks. amning. Skide smart, hvad kroppen kan. Når man så har født, så står man der. Og skal begynde at forvandle sig ud af...

Positive fordomme

Den seneste tid er der på diverse bogs blevet skrevet en del om fordomme. Både omkring forældreskab, bolig, mad og en helt masse andre ting. Alle indlæg (som jeg har læst), har dog haft én ting tilfælles: Det har været negative fordomme (skrevet med et smil på læben – det er jeg slet ikke i tvivl om). For ordet “fordomme” er jo normalt lidt negativt ladet. Det fik mig til at tænke. For har vi ikke positive fordomme? Det tror jeg, at vi har. Jeg har i hvert fald. Der er så mange ting, som jeg selv ville ønske jeg var bedre til – og når jeg ser folk der mestrer en disciplin som eksempelvis ugentlig søndagsrengøring, så bliver jeg...

How to: Udnytte bloggere!

Jeg ved ikke, om I har set listen der er lavet over de 100 største modebloggere i Danmark? Hvis I ikke har, så synes jeg ikke I skal belønne dem ved at give dem et klik (jeg håber listen er fjernet!). Jeg gider heller ikke linke – for links er faktisk penge værd her i den virtuelle digitale verden. Og det er ret tydeligt (synes jeg), at det er det de forsøger at opnå. At skabe en masse gratis trafik til deres hjemmeside ved at namedroppe en helt masse influenter på de sociale medier. I håb om at de linker og giver dem trafik. Jeg ved godt, at jeg muligvis giver dem trafik ved at lave dette indlæg, men nu har jeg...

I Facebook krigens navn

Hvis man ser noget man undrer sig over eller bliver stødt over, så er det okay at råbe det højlydt ud i et stort lokale propfyldt med både venner og venners venner, ikke? Og det er helt ok, at man ikke først lige prøver at afklare, om situationen mon nu også ér så gal, som den ser ud. Man må også gerne tage et billede og give dem ud til alle ens venner – så de selv kan dele billedet med deres venner. Det er jo sådan man opfører sig, ikke? Helt almindelig pli… I hvert fald på Facebook. Vi er nået til et punkt i den digitale tidsalder hvor vi ikke længere tænker på at hjælpe folk, men snarere...

Om at nå det hele i hverdagen

Jeg kan huske, at jeg godt kunne føle, at jeg havde vildt travlt dengang jeg studerede. Jeg havde både forelæsninger, projekter der skulle skrives, et fritidsarbejde samt veninder og kæreste, der skulle plejes. Jeg synes virkelig, at jeg havde sindssygt travlt. Det havde jeg ikke… I hver fald ikke i forhold til i dag. Dagene og ugerne flyver afsted. Ud af sengen, lave morgenmad til E, gøre mig klar imens Mads giver ham mad, afsted mod jobbet, hjem igen kl. 16.00, lege lidt på madrassen, lave aftensmad, bade Elliot hvis han skal i bad, putte, og så lige et par timer foran tv’et med Mads inden vi går i seng. Og så blogger jeg jo altså også lidt om aftenen....
Older posts