Incredibaby

Om karriere og barsel

Det er snart 5 år siden vi fik vores første barn. Og dermed også 5 år siden jeg afsluttede min uddannelse. Og ca. 4 år siden jeg kom ud på arbejdsmarkedet. Sådan i fuldtids-format i hvert fald. Barsel endnu engang Der har været en barsel i 2015, 2017, og nu kommer der en barsel igen i 2020. De sidste 3 år siden sidste barsel har jeg fået rigtig godt gang i karriere og familieliv i én stor forening – eller, et stort hamsterhjul ;-) Det er også en bittersød fornemmelse at skulle gå på barsel denne gang, fordi jeg har et job som jeg virkelig ikke har lyst til at opgive. Heller ikke selvom det blot et for en stund....

Året der gik

Det er ikke fordi I er blevet spammet med indlæg herinde i 2019, hvilket jeg tror er et meget godt billede at mit 2019. Vi har haft rigeligt at se til, haft masser af oplevelser, og sidder sjældent stille særlig længe ad gangen 😉   Hej til nye ting – og farvel til gamle. 2019 bød på hussalg, klargøring af nybyggeri, nyt job til Mads, og jeg startede selv nyt job i oktober 2018. Drengene er blevet større, og efter nytår starter Elton i børnehave. Han er stoppet med at bruge ble, han har vinket farvel til sutterne, og jeg kan næsten ikke bære at han skal blive større lige nu 😉 Og vi fik ikke blot solgt huset i...

Hvorfor blev plastik egentlig den store miljøskurk?

Det åbenlyse svar ser vi selvfølgelig i verdenshavene. Korallivet svinder ind. Skildpadder, fugle og mange andre dyr lider under skæbnesvangre forhold pga. plastik i naturen. Plastik er frygteligt, hvis det ikke bliver behandlet ordentligt. Men betyder det, at vi skal gå væk fra at bruge plastik?   Plastik er fremstillet af olie, og jo mere plastik vi fremstiller, jo mindre olie bliver der. Så ja, vi skal væk fra at producere så meget nyt plastik. Eller rettere: Vi skal producere mere nyt plastik af gammelt plastik.   Plastik skal sorteres ud af dit restaffald og sorteres på den måde, som din kommune håndterer det på! For hvis plastikken ender i dit restaffald, ender det på et forbrændingsanlæg, hvor det sjovt...

Jeg lider af Imposter syndrome – gør du?

Imposter syndrome – Har I nogensinde hørt udtrykket før, eller kender I måske selv til det? Kort sagt er det en følelse af, at man bare “lader som om”. At alle de ting, man har opnået er sket på grund af held og ikke fordi man er dygtig, har fortjent det eller har kæmpet for det. At man egentlig er en “snyder”, og man er bange for, at folk skal afsløre én i det. Ingen af disse ting er sande, men alligevel føler man det. Dét er, hvad imposter syndrome betyder. Jeg lider selv af det. Det er ikke fordi, det er nogen lidelse, egentlig. Det er ikke “farligt”, men helt klart et usundt tankemønster. Og noget der kan brydes,...

Husk dengang, du drømte om det du har i dag

Her midt i sommerferie perioden og solskinsvejret (hvis vi nu lige lader som om, at det ikke også betyder tørke) synes jeg det var blevet tid til et feel-good indlæg. Jeg havde en lidt træls oplevelse på Instagram forleden, hvilket nok egentligt også har givet mig lysten til at skrive dette indlæg. Vi har godt af at have ja-hatten på, og øve os i at sætte pris på alt det vi har. Især det der med aktivt at sætte pris på sin tilværelse, hvis man da er glad for den, naturligvis. Jeg sætter altid pris på mit liv, for jeg har vitteligt intet at klage over. Ikke andet end bagateller. Men derfor er det stadig sundt lige at stoppe og...

Om identitetskrise på nettet

Snart kan min lille side her fejre 3 år på bagen. 3 år med en masse læsere, temmelig mange indlæg, en hel del emner mange nye bekendtskaber. Det bringer meget med sig, når man sådan får en mulighed som jeg har fået her. En mulighed for at få en masse samarbejdspartnere, kampagner og også noget løn for mit skriveri. Men 3 år betyder også, at man udvikler sig som person. Som mor, som hustru, som kvinde, som medarbejder – og som blogger. Jeg har i øjeblikket lidt af en identitetskrise her på de sociale medier. Identitetskrise er måske så meget sagt, men jeg kan mærke at jeg har forandret mig. Særligt de sidste 4 måneder efter jeg har afsluttet min...

Det er nemt at kaste med sten, når man selv bor i et betonhus

Ordsproget er ganske vist helt anderledes i virkeligheden. Man skal ikke belære andre, hvis man ikke er en skid bedre selv. Så at sige. Men jeg synes heller ikke, at vi bør belære andre bare fordi vi selv har styr på lortet. Det er nemt for mig at sige, at man bare kan komme i gang med at tabe sig efter fødslen. For jeg har smidt kiloene uden at røre en finger. Det er nemt for mig at sige, at børn sørme skal have smidt bleen inden de fylder 3 år. For det havde Elliot. Fordi han var klar – han gjorde det ekstremt nemt for os. Det er nemt for mig at sige, at man skal få børnene tæt. For det...

Det mener I, om troværdighed på Instagram.

Godaften her på en rå-kold marts-aften. Forårsdagene er officielt kommet. Yeah right. Men kalenderen siger jo, at det er den vej det går nu. Så vi må jo læne os tilbage og se, hvornår vi rent faktisk får noget forår at se… Indlægget her skal dog slet ikke handle om vejret (jeg håber aldrig jeg bliver så tom for idéer, at jeg begynder at skrive om vejret! Haha.). Derimod skal den handle om noget, som jeg slog op på min story forleden. I kunne nemlig anonymt gå ind og fortælle mig lidt om, hvad I tænker om troværdighed på Instagram. Om den betyder noget for jer, hvad I tænker om troværdighed på jeres egen profil, og om I går op...

Stop nu lige op, og husk…

Vi sammenligner som aldrig før. Sådan virker det i hvert fald for mig. Vi bruger Instagram, Facebook, Pinterest osv. i kæmpestor stil. Vi poster billeder af vores liv i alle mulige forskellige aspekter; vores hjem, vores mad, vores tøj, vores børn, vores bil, vores frisure og jeg kunne blive ved. Vi ved alt muligt om andre mennesker – ikke kun dem, vi kender og ses med personligt. Vi ved, hvad andre mennesker har, kan, ved og mener. Vi stræber måske efter at blive lidt som dem. Måske gør vi det modsatte. Men uanset, så sammenligner vi os selv med andre. Vi spejler os i andre i stor stil. I større stil end før, vil jeg mene. Fordi vi har større...

Hvad sker der for det, Instagram?

Jeg har startet op på dette indlæg flere gange. Slettet lidt. Gemt indlægget i mine kladder. Startet op på et nyt igen. Og nu er jeg nået hertil. Grunden til, at jeg har haft svært ved indlægget er, at jeg altid går ret meget op i hvordan jeg formulerer mig på skrift. Fordi jeg faktisk tit synes jeg kommer til at lyde lidt spids. Og det er slet ikke meningen. Det er svært, det der med det skrevne sprog. Jeg læste heldigvis et indlæg om samme emne for en måneds tid siden hos Danica. Og jeg blev så glad, fordi der var en anden, der havde tænkt noget i samme boldgade, og fået det ned på skrift. Jeg elsker instagram. Det...