
Tid er en sjov størrelse. De sidste 3 måneder af graviditeten føltes som de længste i mit liv, og de sidste 3 måneder efter fødslen er fløjet afsted som aldrig før. Jeg kan godt mærke, at tiden faktisk går lidt for stærkt. Jeg nyder at han bliver større og lige pludseligt kan give lidt igen. Han smiler, griber efter ting, er mere vågen og generelt mere glad. Det giver så meget mere glæde, at han kan respondere lidt og ikke blot ligger og kigger, uden at reagere på særlig meget. Men alle de ting han pludseligt kan, vidner også om, at han altså slet ikke er et lille spædbarn længere. Han er 3,5 måned, og over dobbelt så stor som...