
Kender I det der med, at man egentligt tager sig selv i at sige noget der lyder helt fjollet? Ting, som man mest bare siger uden at tænker nærmere over det. Ikke sådan nogle “bider-tungen-af-mig-selv-bagefter”-ting, men mere formuleringer som bare er normale at bruge. Men som egentligt ikke giver mening. Jeg er sådan en type, der tænker meget over ord. Ikke sådan bevidst, på en måde hvor jeg går og prøver på det. Men hvis jeg hører mærkelige ord eller udtryk, så bider jeg mærke i dem. Jeg husker dem. Jeg kan stadig huske, at Mads under en bytur med et smil på læben sagde til hans kammerat at jeg var et “lost cause”, og at han ligeså godt kunne...