
For noget tid siden fortalte jeg om vores nyindkøbte brændeovn og tilhørende stenvæg. Vi er ikke de mest handy typer her i huset – vi kan klare nogle ting selv, men langt fra alt. Og i dette tilfælde måtte vi altså hyre en professionel til at sætte væggen op. Det skulle gøre præcist, ordentligt – og uden at skære forkert i alt for mange af de lidt dyre sten, som er brugt til væggen. Væggen tog ca. 4 timer at sætte op, og jeg er SÅ tilfreds med resultatet! Det bryder rummet lidt, giver noget råt til indretningen, og så er det fandme pænt, synes jeg. Jeg ved godt, at en skifervæg ikke ligefrem er noget banebrydende nyt i indretningsperspektivet,...