
I går var en af de knapt så gode dage. Herinde kan jeg godt høre, at det lyder til at alle mine dage for tiden er dårlige. Det er de ikke. Selv en dårlig dag er en god dag – for vi hygger os simpelthen sådan herhjemme for tiden. Elliot er den rene fornøjelse, og er virkelig bare ét stort smil hele tiden. Det lyder irriterende og glansbillede-agtigt, men det er simpelthen bare sandheden. Forbandet lækre unge, altså! Nå, men hvorfor var det så en dårlig dag i går? Jeg var i går 33+5, dvs. lige på grænsen til, at man kan få lov at få vehæmmende (det kan man så ikke få lov til i uge 33+5 kan jeg...