
Februar går for alvor på hæld, og om få dage er halvdelen af graviditeten fløjet afsted. I går fik vi overstået en stor milepæl: misdannelsesscanning. De andre gange har det virkelig været noget, vi har set frem til. Denne gang har vi ærligt talt ikke skænket det mange tanker. Ikke forstået på den måde, at vi ikke har glædet os. Men forstået på den måde, at vi har så meget at se til, udover den kommende familieforøgelse. Og så har bekymringerne fyldt ekstremt lidt i denne graviditet. Vi har, lidt naivt måske, ikke spekuleret over, at noget kunne være galt. Og jeg tror det er noget, der er kommet med tiden. Med graviditeterne. Fordi vi aldrig har oplevet, at noget...