
Lørdag d. 9/9, klokken 9.00 var vi inviteret til fødselsdag. Mads’ lillebror fyldte 24 år, og vi skulle til morgenmad og hygge hele dagen, hos Mads’ forældre. Dagen forinden meddelte vi, at vi nok var nødt til at komme 8.30, fordi Eltons lur normalt lå klokken 8.00, og at vi nok ikke kunne trække den meget længere end til 8.30. Så lidt efter 8.30 trillede vi ind i indkørslen. Elton var faldet i søvn i bilen efter et lille hidsigt udbrud, og vi fik lagt ham i vognen imens Elliot, som altid, for længst var løbet hen til farmor og farfar. Vi kom indenfor, fik smidt jakke og sko og jeg nåede at hapse en vindrue, som jeg var tæt...